Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

62 Forsøg vise ogsaa, at Sollys, der trænger ind igennem et lille Hul i et mørkt Værelse og falder paa et saadant sammensat Prisme, danner et hvidt Solbillede paa en hvid Skærm, men i en anden Retning end Straalernes oprindelige. 3. Dersom man har et Flintglasprisme med en brydende Vinkel p, og et Crownglasprisme Fig. 78. med en lidt større brydende Vinkel, saaledes at Middel- Afbøjningen bliver ens i begge Prismer («' bliver ligesaa stor som a), saa bliver derved Farvespredningen i Crown- glasset (/') ogsaa lidt større, men naar dog langtfra ikke Farvespredningen i Flintglas- prismet. Sættes disse to Prismer derfor sammen med de brydende Kanter til modsatte Sider, faar man ingen Afbøjning for de mid- terste Straaler, saaledes som Fig.78 antyder, men Farvespredning. 53. Akromatiske Linser. Straalernes forskellige Bryd- barhed træder naturligvis ogsaa frem ved Lysets Brydning igennem en Linse. Betragte vi f. Eks. Lysstraaler, som komme til en Samlelinse parallelt med Aksen, saa mødes de jo i Brændpunktet, men dettes Afstand fra Linsen er afhængig af Brydningsforholdet (S. 48), saaledes at jo større dette er, desto mindre er Brændvidden; dette vil sige, at hvis Lyset ikke er homogent, saa forenes de mest brydbare Straaler nærmest ved Linsen, de mindst brydbare fjernest derfra. Deraf følger, at Linsebillederne blive farvede; dette træder navnlig frem, naar man — som i Mikroskoper og Kikkerter — benytter flere Linser. Ligesom man kan konstruere akroma- tiske Prismer, saaledes kan man ved at forene en Samlelinse og en Spredelinse af forskellige Glas- sorter (Crownglaslinsen C og Flintglaslinsen F i Fig.79) skaffe sig en akromatisk Samlelinse, d. e. en Samlelinse, som giver farvefrie Billeder, saaledes at alle Straaler, der udgaa fra et bestemt Punkt, ogsaa mødes i et bestemt Punkt efter Bryd- ningen trods Straalernes forskellige Brydbarhed.