Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

66 een Del af Sollysets Straaler for sig, og den anden Del for sig, saa ere de to derved fremkomne Blandingsfarver komple- mentære. Ved Forsøg over Blandingsfarverne vil man endvidere tinde, at enhver Farve i Spektret undtagen rødt og violet kan opstaa ved Forening af to Nabofarver; gult kan saaledes for- uden at være en Enkelttzirve ogszici fremkomme ved en HLinding af orange og gulgrønt, o. s. fr. 5(i. Regnbuen opstaar, naar Solen skinner, medens det regner, og dannes ved Lysets Brydning og Tilbagekastning i Regndraaberne. Man ser den, naar man vendei Ryggen imod Solen; den viser sig med Solspektrets forskellige Pai\ei, dog noget blandede. Lad Cirklen i hosstaaende Figur være en Regndraabe; en Solstraale 54, der træffer Kegndraaben i A, brydes f. Eks. langs AB, tilbagekastes dernæst i Retningen BC (= AB) og forlader Draaben i Retningen CØ. Vinklen imellem den oprindelige Sol- straales Retning og den af Kegndraaben ud- trædende Solstraale faas ved Forlængelse af Svi og CØ; den være Fig. 81. v. Det vil let ses, at v afhænger alene af Indfaldsvinklen i Og Brydningsforholdet; jo større dette sidste er, desto mindre er v, o: v er størst for de røde, mindst for de violette Farve- straaler. Med Hensyn til v’s Afhængighed af i, saa vil en Beregning vise, at naar i varierer fra 0° til 90°, voksei v tøist og aftager derpaa igen; betragtes de røde Straaler, saa naai v sin største Værdi, 42° 30', naar i har Værdien 590 30, og varierer i lidt paa bægge Sider at denne Værdi, ti cm bi ingci dette ingen kendelig Forandring i den nævnte Værdi at v; altsaa vil der, naar i er omkring 59° 30', komme et saa stort Antal Straaler ud af Draaben i een Retning, at de kunne frembringe et kendeligt Indtryk af Rødt i et Øje, der opfanger