Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

67 disse Straaler. Drages ØD SA, altsaa en Linie i Retning fra Solen igennem Øjet, saa ser man, at den Retning, i hvilken man iagttager det røde, danner en Vinkel paa 42° 30' med ØD\ men alle Linier, der gøre dette, ligge som Frembringere paa en Kegleflade om ØD som Akse, saa at det røde ligger i en Cirkelstribe paa Himlen med den sfæriske Radius 42° 30' og havende sit Centrum i det Punkt paa Himmelkuglen, som er diametralt modsat det, hvorpaa Solen staar. Da Solens Diameter indtager en Plads paa Himlen af lidt over 1°, faar den røde Stribe ogsaa denne Bredde. Paa lignende Maade faar man, at der vil dannes en violet, cirkelformet Stribe 2° indenfor den røde, og de andre Farver beliggende derimellem; Farverne blive dog noget blandede. Dersom Solen er lige i Horisonten, vil man kunne se Regnbuen som en Halvcirkel; jo højere Solen er paa Himlen, desto mindre bliver Regnbuen, og ved en Solhøjde af et Par og fyrretyve Grader og derover vil man ingen Regnbue kunne se. Uden om den omtalte Regnbue, godt og vel en halv Snes Grader derfra, ser man under- tiden en anden, lyssvagere Regnbue med Farverne i den omvendte Orden, altsaa rødt inderst og violet yderst; den har en Bredde paa er. 3^° og dannes ved to Tilbagekastninger af Solstraalerne inde i Regn- draaberne, saaledes som Fig. 82 viser det. Fig. 82. Af det b oregaaende er det indlysende, at Enhver ser sin Regnbue, og dersom man ser Spejlbilledet i Vand af en Regn- bue, saa hidrører denne fra andre Solstraaler end dem, der danne den Regnbue, man ser paa Himlen. Ogsaa i Taage, i Stænk fra et Vandfald o. s. v. kan der dannes en Regnbue. Maanen kan ogsaa frembringe en Regnbue, men den er meget svag og kan i hvert Fald kun ses, naar det er Fuldmaane. 5