Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

68 VII. Øjet. 57. Øjet er omtrent kuglerundt og sidder i Øjehulen under Pandebenet. Fig. 83 viser et vandret Gennemsnit igennem det højre Øje. Den yderste Del af Øjet er den hvide uigennem- sigtige Senehinde Fig. 83. (S), som dog fortil er gennemsigtig og desuden lidt mere udhvælvet; denne Del kaldes Hornhinden (//). Paa Senehindens indvendige Side befinder sig den sorte Aar ellin de, ved hvis Nærvæ- relse Tilbagekastninger af Lys- straaler inde i Øjet forhindres; ved Hornhinden udvider Aare- hinden sig til det ringformige Ciliarlegeme, hvortil Kry- stallinsen (£) er befæstet, og foran denne fortsættes Aarehinden i den ringformige Regnbuehinde eller Iris (/), som i Midten har et cirkelrundt Hul, 0 j e a a b n i n g e n eller Pupillen; Iris er paa Indersiden sort, paa den ydre Side har den den Farve, der betegnes som Øjets Farve; ved Muskeltraade kan Pupillen ubevidst udvides og trækkes sammen og derved indlade en henholdsvis større og mindre Mængde Lys. Ved den saakaldte Ciliarmuskel kan Krystallinsens Krumning forandres, særlig dens forreste Flade, der forøvrigt ikke er saa krum som dens bageste. Paa Aarehinden udbreder Synsnerven, der træder ind i Øjet lidt hen ad Næsen til (TV), sig som Nethinden. Krystallinsen deler Øjet i to Dele: det forreste Øje- kammer, der er fyldt med Vandvædsken, og det bageste Øjekainmer, der er fyldt med det geleeagtige Glas legeme. Synsnerverne fra de to Øjne gaa op til Hjernen efter først at have krydset hinanden. Det indre Øje har paa et voksent Menneske en Diameter af er. 2| Cm. Hornhinden, Vandvædsken, Krystallinsen og Glaslegemet ville alle bryde en Lysstraale, der trænger ind i Øjet — Horn- hinden mest, da Straalen kommer til denne fra Luften; For- holdene blive imidlertid meget nær de samme, som om Lyset