Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

69 kun blev brudt i en Linse, naar denne saa blot tænkes at have et lidt andet Brydningsforhold, end Krystallinsen har. Det optiske Midtpunkt ligger inde i Linsen lidt foran dens bageste Flade og kaldes Knudepunktet. Linsens Akse kaldes Øjeaksen; det Sted paa Nethinden, hvor Øjeaksen træffer den, kaldes den gule Plet; Afstanden imellem Knudepunktet og den gule Plet er or. 15mm. Øjet kan altsaa betragtes som et Camera obscura (48). Den sfæriske Afvigelse i Linsen er tildels ophævet ved dennes Bygning; den bestaar nemlig af en Mængde Lag, hvis Brydbarhed aftage indefra og udefter; Randstraalerne, som ellers i en Linse frembringe Utydelighed i Billedet, ville her kun gennemløbe Lagene med den mindre Brydbarhed og kunne derfor forenes paa det samme Sted, hvor Centralstraalerne forenes. 58. Naar man vil se en Genstand, vender man Øjet imod den, saaledes at der paa Øjets Baggrund dannes et vir- keligt, men omvendt Billede af Genstanden; dette Billede fremkalder paa Senerven det Indtryk, der bevirker, at vi se Genstanden. Skarpest ses Genstanden, naar Billedet -dannes paa den gule Plet; paa dette Sted er Nethinden altsaa mest modtagelig, og herfra aftager Modtageligheden, til den helt hører op godt og vel halvvejs hen imod Hornhinden. Bliver Billedet dannet paa det Sted, hvor Synsnerven træder ind i Øjet (TV), kan Genstanden ikke ses; man kalder dette Sted det blinde Punkt; dets Eksistens kan paavises paa følgende Maade: i en halv Snes Centimeters Afstand tegnes to sorte Prikker paa hvidt Papir, og medens det venstre Øje holdes lukket, retter man det højre Øje skarpt paa den venstre af de to Prikker; i en vis Afstand fra Papiret kan man da ikke se Prikken tilhøjre. — Den gule Plet svarer kun til en Synsvinkel paa 1°; den Omstændighed, at man ubevidst hurtig kan dreje Øjet, bevirker, at man tror den større. Øjet har et stort Synsfelt; Vinklen imellem de to yderste Punkter i lodret Retning, som kunne ses, er er. 120°, i vandret Retning 160° for et af Øjnene og 180° for dem hægge tilsammen. Billedet, der dannes paa Nethinden, er omvendt; naar man ikke desto mindre ser en Genstand opret, ligger dette i, at man søger Genstanden i den Retning, hvorfra Lysindtrykket