Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

kommer; faar man et Lysindtryk paa den nederste Del af Nethinden, søges Aarsagen opefter o. s. fr. Paa forskellig Maade kan man godtgøre, at Billedet er omvendt. Man kan saaledes rette Øjet imod en Flamme og i nogen Afstand fra Øjet holde et Stykke Papir med et lille Hul i, saa at man ser paa Flammen igennem Hullet; naar man saa bevæger en Naal eller Blyantspids lige foran Øjet fra højre til venstre, ser man Naalen vandre fra venstre til højre, bevæges den opad, ser man den gaa nedad; Sagen er den, at naar Naalen standser noget af det Lys, der trænger igennem den højre Del af Pupillen, søger man Aarsagen hertil tilvenstre, og om- vendt. — Naar man af et nylig slagtet Dyrs Øje forsigtig skraber Senehinden paa Øjets bageste Side bort og vender Øjet henhnod en Genstand, vil man paa dets Baggrund kunne 86 et tydeligt, omvendt Billede af Genstanden. Den gr aa Stær hidrører fra Krystallinsens Uklarhed og kan kureres ved, at Linsen tages ud af Øjet, og dens Virkning erstattes saa af Brilleglas, som ere Samlelinser. Den sorte Stær hidrører fra Svækkelse af Synsnerven og er inkurabel. Da man ingen Varmefornemme 1 se faar i Øjet, maa dettes Stoffer indsuge de mørke Varmestraaler. Tynd all viste dette ved at danne et mørkt »Varmebillede« af Solen i en Linse af Jod i Svovlkulstof; paa Billedets Plads brød et Stykke Platin- svamp i Glød, men et Øje, der holdtes her, mærkede intet. 59. Øjets Akkomodationsevne. Et Linsebilledes Af- stand fra Linsen er afhængig af Genstandens Afstand fra Linsen; vokser denne, vil Billedet rykke nærmere til Linsen, og omvendt. I Øjet skal Billedet altid dannes i en bestemt Afstand fra Linsen, naar Genstanden skal kunne ses skarpt; man kan jo imidlertid se tydelig i meget forskellige Afstande, og dette ligger i, at man ubevidst kan give Krystallinsen for- skellig Krumning og derved forandre dens Brændvidde; skal man se i store Afstande, er Linsen fladere, i smaa Afstande krummere. Det nærmeste. Punkt, Øjet kan akkomoderes for, kaldes Nærpunktet, det fjærneste Fj ærnpunktet. Den mindste Afstand, i hvilken Øjet kan se skarpt uden Anstrængelse, kaldes den tydelige Synsvidde; denne er noget større end Nærpunktets Afstand fra Øjet, og i den faar man det største