Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

81 dannet af et Heliostatspejl, som kaster Sollyset i vandret Retning hen paa en Linse L, der koncentrerer det til Brænd- punktet, hvor den lille Genstand (<z6) befinder sig, anbragt Fig. 96. imellem to tynde Glasplader; en for stærk Opvarmning kan man forhindre ved at lade Straalerne forinden passere en Alunplade, som holder de mørke Varmestraaler tilbage. For- størringsapparatet bestaar af en Linse Lx (eller to), der an- bringes bag ab i en Afstand, som er lidt større end Brænd- vidden; Lx vil altsaa danne et omvendt, forstørret Billede af Genstanden; Forstøn-ingen er lig Forholdet imellem Billedes og Genstands Afstand fra Linsen, saa at man ved at forskyde kan opnaa saa stor Forstørring, Pladsen tillader; en hvid Skærm anbringes'paa a1bl's Plads. Man har drevet Forstørringen med Solmikroskopet op til 15000. Lanterna magi ca (Skioptikon) tilsigter det samme som Solmikroskopet, men man benytter en kunstig Lyskilde (Lampe, Drummondsk Kalklys, elektrisk Buelys), og ved Hjælp at et Hulspejl eller Linser faar man Straalerne sendte i ind- byrdes parallele Retninger imod Linsen L. 71. Kikkerten (Teleskopet), først konstrueret i Be- gyndelsen af det 17de Aarhundrede, benyttes enten til at for- større Synsvinklen, naar denne er lille, fordi Genstanden, der skal betragtes, er langt borte, eller til at skaffe lysstærke Billeder (af Fiksstjerner). Kikkerterne kunne enten være Linsekikkerter (Refraktorer) eller Spejlkikkerter (Reflektorer); de sidste (se 28) ere dog gaaede meget af Brug, efter at man lærte at slibe store akromatiske Linser. 6