Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

82 72. Ben astronomiske (Keplerske) Kikkert bestaar af en akromatisk Samlelinse med stor Brændvidde som Objektiv, og en lille Samlelinse som Okular. Vi ville først antage, at Genstanden er s aa langt borte, at alle Straaler, der udgaa fra eet og samme Punkt paa Gen- standen, og som træffe Objektivet, kunne betragtes som ind- byrdes parallelej da, vil Objektivet danne at Genstanden et virkeligt, omvendt Billede etb i sit Brændplan; det i a afbildede Fig. 97. Punkt paa Genstanden befinder sig meget langt borte i Ret- ningen aA, der gaar igennem Objektivets optiske Midtpunkt; det i b afbildede Punkt ligger i Aksens Hetning. Igennem Okularet, der virker som Lupe, ser man et indbildt Billede axbx af ab, og for at kunne opnaa, at aYbx falder i den ty- delige Synsviddes Afstand fra Øjet, sidder Okularet i sit sær- skilte Rør, og dette kan skydes ud og ind i Kikkertrøret. (En fra A udgaaende Straale igennem det af Objektivets Brønd- punkter, som ligger foran Kikkerten, vil efter Brydningen i Objektivet gaa parallel med Aksen og igennem a hen til Okularet; efter at have passeret dette gaar Straalen igennem Okularets ydre Brændpunkt, og Straalen har da her Retning, som om den kom fra a x.) Man ser i denne Kikkert et omvendt Billede af Genstanden. Kikkertens Længde er lidt mindre end eller (for stor Synsvidde) lig med Summen af Objektivets og Okularets Brændvidder, henholdsvis P og p; den nærsynede skyder Oku- laret ind.