Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

83 For Fors tør ringen F (se S. 76 nederst) faar man med stor Tilnærmelse, idet Synsvinklen til Genstanden er bleven forstørret til «, ab !, _ a __ tg a _ p P ft tg ft ab p ‘ P Forstørringen er altsaa lig Forholdet imellem Objektivets og Okularets Brændvidder. Synsfeltet (se S. 78) er ligesom ved Mikroskopet en Kegleflade, hvis Toppunkt er Objektivets optiske Midtpunkt, og hvis Grund- flade er Okularet. En stærk Forstørring kræver en stor Brændvidde for Objektivet, men derved bliver Kikkerten lang og Synsfeltet lille; en stærk Forstørring kræver endvidere en lille Brænd- vidde for Okularet, men derved bliver dette ogsaa selv lille, og Synsfeltet lille. 1 Fig. 98 er Billedet konstrueret under Forudsætning af, at Genstanden ikke ligger saa fjernt fra Kikkerten, at Straaler fra samme Punkt kunne betragtes som indbyrdes parallele; Objektivbilledet ab falder da lidt udenfor Ob- jektivets Brændpunkt; tillige er i Figuren vist Gangen af alle Straaler fra A, som trænge igennem Kikkerten. O kular ringen. Øjet skal holdes paa det Sted, hvor Straalebundterne fra de for- skellige Punkter krydse hverandre; paa dette Sted er Tværsnittet igennem alle af Okularet udtrædende Straaler mindst, og holder man paa dette Sted en lille hvid Skærm, dannes der paa denne, naar Objektivet er belyst f. Eks. af Himinellyset, en cirkelrund Lyssplet, som er 'tU-----------Ifq Fig. 98. et Billede af Objektivet i Okularet; dette Billede kaldes Okularringen. Lad 08 antage, at Kikkerten er trukken ud til sin fulde Længde P + p; Objektivet og Okularet have da fælles Brænd- 6