Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
88 kort, og altsaa Objektivets Brændvidde forholdsvis lille, hvad der bevirker, at Forstørringen ikke kan blive stor. Denne Kikkert anvendes bl. a. som Theaterkikkert. Fig. 104 viser Straalegangen i denne Kikkert, na ar Gen- standen ligger saa nær ved Kikkerten, at Straalerne fra et og samme Punkt paa Genstanden ikke kunne betragtes som væ- rende indbyrdes paral lele. Traadkors kan ikke anbringes i Galilæis Kikkert. 79. Sekstanten. Dette Instrument bruges til at tinde Vinkelafstanden imellem to Punkter, en Stjernes Højde over Horisonten etc. Det grunder sig paa, at na ar en Lysstraale er tilbagekastet successive fra to plane Spejle, der danne en Fig. 105. v, Straalens Gang være S ABC, Vinklerne Vinkel med hin- anden, saa danner Straalens sidste Ret- ning en Vinkel med dens oprindelige Retning, der er det dobbelte af Vinklen imellem Spejlene. Spejlene være MIN og NP under Vinklen med Indfaldsloddene til de to Spejle henholdsvis i og iv. Man har da fra ABC: 2 i = 2iv -s- x, x — 2(i — iv), fra A ABN\ 90° + i = ix + 90° + v, v = i — ix, og altsaa x — 2v. Fig. 106. Instrumentet (Fig. 106) bestaar af et Cirkeludsnit af Metal paa 60° (heraf Navnet Sekstant); et Spejl er drejeligt om en Akse igennem Ud- snittets Centrum A og vin- kelret derpaa, og i Flugt med Spejlet bærer dette en Viser, der peger paa Ind- delingerne paa Kredsen. Paa Armen ud til Duens ene