Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
89 Endepunkt er i B fastgjort en paa Udsnittet vinkelret Glas- plade parallelt med Radien til Buens andet Endepunkt, hvilket sidste er Nulpunkt for Inddelingerne; den ene, f. Eks. øverste, Del at denne Glasplade er gennemsigtig, medens den anden (nederste) De] er spejlende. Paa Armen ud til Nulpunktet er fastgjort en Kikkert K med Traadkors, der er rettet imod det faste Spejl i B og stillet saaledes, at Kikkertaksen og Radien AB danne ligestore Vinkler med Spejlet. Skal man nu maale Vinkelafstanden imellem to Punkter, tages Instrumentet i Haanden, saa at Kredsen kommer i Plan med de to Punkter og saaledes, at man ved at kigge igennem K og den ubelagte Del af Spejlet i B ser det ene af Punkterne overeet med den Traad i Traadkorset, som er vinkelret paa Instrumentets Plan. Dernæst drejes Spejlet i A hen til en saadan Stilling, at man i Kikkerten og den belagte Del af Spejlet i B ser Billedet af det andet Punkt overeet med det første. Naar dette nemlig er Tilfældet, ville Straaler fra det nævnte andet Punkt tilbagekastes fra A over imod B og derfra ind i Å. Vinklen imellem Synslinierne fra lagttagelsesstedet og til de to Punkter er da dobbelt saa stor som Vinklen imellem Spejlene, hvilken Vinkel er lig Viserens Vinkel med Radien til Nulpunktet. For straks at kunne aflæse den søgte Vinkel er Buen delt i halve Grader, og disse benævnede hele; man undgaar derved at multiplicere med 2. 80. Spejlaflæsning:. Den Omstændighed, at en lille Drejning af et Spejl let bliver synlig ved Spejlbilledets større Flytning (20) har man benyttet til at gøre smaa Drejninger af Magnetnaale synlige. Man kan her bruge to Metoder, nemlig subjektiv eller objektiv Aflæsning. I hægge Tilfælde forsynes Magnetnaalen med et lille, lodret Spejl, der indeholder Mag- netens Omdrejningsakse, og meget nær parallelt med dette Spejl i Magnetens Hvilestilling er der i stor Afstand anbragt en vandret Maalestok i Højde med Spejlet. Lad MN (Fig. 107) være Spejlet i Hvilestillingen, O den lodrette Omdrej- ningsakse, og PQ Maalestokken. Benyttes nu subjektiv Af- læsning , saa bruges en vandret Kikkert K med en lodret fin 1 raad igennem Kikkertaksen; K er stillet vinkelret paa Maale- stokken, og hvis denne nu er nøjagtig parallel med Spejlet,