Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1895
Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 114
UDK: 5353
MED 117- AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Endepunkt er i B fastgjort en paa Udsnittet vinkelret Glas-
plade parallelt med Radien til Buens andet Endepunkt, hvilket
sidste er Nulpunkt for Inddelingerne; den ene, f. Eks. øverste,
Del at denne Glasplade er gennemsigtig, medens den anden
(nederste) De] er spejlende. Paa Armen ud til Nulpunktet
er fastgjort en Kikkert K med Traadkors, der er rettet imod
det faste Spejl i B og stillet saaledes, at Kikkertaksen og
Radien AB danne ligestore Vinkler med Spejlet.
Skal man nu maale Vinkelafstanden imellem to Punkter,
tages Instrumentet i Haanden, saa at Kredsen kommer i Plan
med de to Punkter og saaledes, at man ved at kigge igennem
K og den ubelagte Del af Spejlet i B ser det ene af Punkterne
overeet med den Traad i Traadkorset, som er vinkelret paa
Instrumentets Plan. Dernæst drejes Spejlet i A hen til en
saadan Stilling, at man i Kikkerten og den belagte Del af
Spejlet i B ser Billedet af det andet Punkt overeet med det
første. Naar dette nemlig er Tilfældet, ville Straaler fra det
nævnte andet Punkt tilbagekastes fra A over imod B og derfra
ind i Å. Vinklen imellem Synslinierne fra lagttagelsesstedet
og til de to Punkter er da dobbelt saa stor som Vinklen imellem
Spejlene, hvilken Vinkel er lig Viserens Vinkel med Radien
til Nulpunktet. For straks at kunne aflæse den søgte Vinkel
er Buen delt i halve Grader, og disse benævnede hele; man
undgaar derved at multiplicere med 2.
80. Spejlaflæsning:. Den Omstændighed, at en lille
Drejning af et Spejl let bliver synlig ved Spejlbilledets større
Flytning (20) har man benyttet til at gøre smaa Drejninger af
Magnetnaale synlige. Man kan her bruge to Metoder, nemlig
subjektiv eller objektiv Aflæsning. I hægge Tilfælde forsynes
Magnetnaalen med et lille, lodret Spejl, der indeholder Mag-
netens Omdrejningsakse, og meget nær parallelt med dette
Spejl i Magnetens Hvilestilling er der i stor Afstand anbragt
en vandret Maalestok i Højde med Spejlet. Lad MN (Fig.
107) være Spejlet i Hvilestillingen, O den lodrette Omdrej-
ningsakse, og PQ Maalestokken. Benyttes nu subjektiv Af-
læsning , saa bruges en vandret Kikkert K med en lodret fin
1 raad igennem Kikkertaksen; K er stillet vinkelret paa Maale-
stokken, og hvis denne nu er nøjagtig parallel med Spejlet,