Farveteknik i Løse Blade IV
Indhold: Spredte vink og erfaringer
Forfatter: Karl Meyer
År: 1914
Forlag: A/S Sadolin og Holmblad & Co.s Eftf.
Sted: København
Sider: 16
UDK: 667.64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
skyttelse for Billedet og let atter fjernes og fornyes, dersom
den har taget Skade, hvilket, som jeg senere skal komme til*
bage til, let kan hænde. En Hovedregel, som aldrig bør fra*
viges, men som mange synder imod, er den, at et Billede ikke
maa ferniseres, førend det er saa gennemtørt, at alle Vandringer
i Farverne er udelukkede, hvilket tager 1 å 2 Aar. Church an*
befaler at give Billedet, et Aar efter at det er færdigt, et ganske
tyndt Lag af en tørrende Olie (Valmuefrøolie), i hvilket er op*
løst en ringe Mængde Kopallak, og efter yderligere et Aars
Forløb at give det en Mastiks*Spiritusfernis, hvilket synes me*
get rationelt.
Malegrunden er jo nutildags saa at sige altid Lærred. Trods
alt, hvad der kan siges til Fordel for Anvendelsen af Træ,
navnlig dets Modstandsevne mod mekanisk Paavirkning, Stød
og lign., har man dog set for mange Eksempler paa, hvor let
dette trods alle Forholdsregler kan kaste sig og revne, til at man
navnlig til store Panneauer kan tilraade Brugen deraf. Den stør-
ste Mangel ved et vel præpareret Lærred er naturligvis den
Lethed, hvormed det kan beskadiges, men blandt de talrige
Ødelæggelser af Malerier, vi ser i offentlige og private Samlin*
ger, er det dog — bortset fra de af engelske Stemmeretskvinder
og andre Sindssyge bevirkede Mishandlinger — kun forholds*
vis yderst faa Tilfælde, hvor Grunden til Ødelæggelsen er ydre
Vold. Den berømte tyske Kemiker Ostwald, der (han har selv
malet endel) har eksperimenteret meget paa dette Omraade, har
anbefalet som Malegrund at anvende Linoleum. Da dettes
Overflade og en Del af dets Grundmasse bestaar af indtørret
Linolie, vil det rimeligvis, hvad angaar Sammentrækning og
Udvidelse, forholde sig nogenlunde som den indtørrede Olie*
farve, hvilket er en stor Fordel; men det er tungt og vanskeligt
at spænde ud, naar det drejer sig om store Maleflader. Mulig*
vis kunde man til dette Brug fremstille et særlig tyndt Lino*
leum, ved hvilket disse Mangler kunde afhjælpes, men endnu
mangler tilstrækkelige Erfaringer, og Lærredet frembyder saa
store Fordele, at jeg alene her skal holde mig til dette. Kobber*
plader er dog sikkert ogsaa udmærkede som Panneauer.
En Fordring, som absolut maa stilles til et Lærred, der skal
tjene som Grundlag for et holdbart Billede, er den, at det ikke