Farveteknik i Løse Blade IV
Indhold: Spredte vink og erfaringer

14 sens Hellige Cicilies røde Kaabe (rimeligvis Kraplazur ovens paa Kremserhvidt, der har været tørret paa Overfladen). At disse ganske faa og tilfældige Eksempler kan suppleres med et Utal af andre, véd enhver Galleribesøgende; men de synes stadig at gøre mere Indtryk paa Beskuerne end paa Frembringerne af Kunst. De foregaaende Bemærkninger gælder Oliemaleriet. Angaas ende Freskomaleriets Teknik kan jeg nøjes med at henvise til, hvad Professor Joakim Skovgaard og Murermester Chr. F. Jens sen har skrevet derom i 3die Hefte af »Farveteknik i løse Blade«. Hvad Akvarelmaleriet angaar, maa man her stille endnu større Fordringer til Farvernes Upaavirkelighed af Lys og Ats mosfærilier, end Tilfældet er ved Oliemaleriet, baade, fordi Akvarelfarverne mangler den Beskyttelse, som Oliefarverne har i deres Bindemidler, og fordi de kun er paaførte i et gans ske tyndt Lag, samt endelig, fordi de enkelte smaa Korn, hvoraf en Akvarelfarves Pigment bestaar, i en god Farve maa være overordentlig meget mindre, end de behøver at være i en Olies farve, hvilket bevirker, at en og samme Vægtmængde af Pigs mentet i Akvarelfarven, fordelt, som den er, i mange flere Korn, frembyder en langt større Overflade for Lysets og andre skadelige Paavirkninger, end den samme Mængde gør det i en Oliefarve. Naturligvis behøvede man ikke at stille saa store Fordringer, dersom man var sikker paa, at Akvarelmaleriet skulde gemmes hen i en Mappe; men dette kan man jo ikke gøre Regning paa. Da derhos Papir og de benyttede Bindes midler er hygroskopiske (Papir indeholder sædvanlig c. 10 % Vand), og da alle kemiske Processer lettest foregaar, naar der er Vand tilstede, er det naturligt, at Akvarelfarverne er langt mere udsat baade for at paavirke hverandre og paavirkes udes fra, end Oliefarverne. Af denne Grund bør man derfor ikke bruge Cinnober som Akvarelfarve. Ligesom man ikke til Olies