J. F. Willumsen

€343 Jeg har erfaret, at hvad man forstaar ved den maleriske Side ved et Bil- lede er meget svævende. Ofte menes dermed, at der er megen Modsætning mellem de lyse og mørke Farver, som i clair-obscur Malerier. Ligesaa ofte förstaas derved en å la primaTeknik, hvorved Penselstrøgene kommer til at staa flydende. Til andre Tider siges det om Billeder, hvori Tobaksrøg svøber sig om Figurerne og de ligesom er inde i en Atmosfære af Luft og Lys, og hvor som Følge deraf netop den plastiske Side kommer til at spille en stor Rolle, idet Figurernes Runding og Rummets Dybder bliver særlig tydelige. Se i Forbindel- se hermed Krøyers Udtalelser, Pag. 14. €353 Giver den straalende Sol, det friske Hav, de nøgne Børn, der hurtigt bevæger sig, ikke ogsaa et Indtryk, der kan kaldes en Stem- ning? Jo, men ved Stemning for- staar man noget vagt, som oftest Halvbelysning, som f. Eks. Aften- stemning, Natstemning. Man siger, mærkeligt nok, ikke Dagstemning. Ved Stemning förstaas tillige noget hendøende. Nu vel! Hvorledes kan me springer ud i det solglitrende Vand. „Sol og Ungdom" er et lyrisk Udbrud, en Lovsang i D-dur. Blandt Willumsens allermærkeligste Arbejder findes en Havskildring af den stik modsatte Karakter, „Efter Stormen. Morgen" (Museet i Kristiania, 1905), et Billede, som stiller os over- for et af de største Sørgespil, Havet digter (Tavle XXXIII). Atter ser vi et brusen- de Hav. Paa Strandens Klipper ligger et kæn- tret Skib, som an- tyder, at et Skib- brud har fundet Sted. Paa Strand- bredden g aar en Kvinde med et Barn ved Siden. Hun har mistet sin Mand og vandrer nu klagende frem og tilbage paa Ulykkesstedet. Hun støtter i Fortvivlelse den højre Haand mod det bøjede Hoved, me- dens hun paaskynder sine Skridt og løfter venstre Haand i Vejret som Tegn paa Smerte. Drengen, der løber vedSiden af hende, stræk- ker forgæves sin Haand op mod hende. Havet er ved at falde til Ro. Solen staar op i sin Straaleglans og hyller hele Scenen i en Farve- pragt, der virker uhyggeligt i sin Sælsomhed og Gru. Sandet paa Strandbredden er rødt som Blod, og Havet veksler det grelleste grønt og gult, mod hvilket de bryden- de Bølgers graablaa Skummasser teg- ner sig dobbelt uhyggeligt. Den opgaaende Sol bebuder en skøn Dag. Naturens Tankeløshed overfor Menneskets Jammer Maleriet fortsætter sig ud i Rammen. En mærkvær- dig Ramme, udskaaret i Træ og med paalagte sorte Ornamenter af Bronce, der virker som dybe sorte Skygger. Willumsen har udtalt, at han fik Ideen til Orna- man forlange en hendøende Aften- stemning i mit med Liv og Dag fyldte i Billede. Naar man ser paa Kunst, maa man ikke stille gale Forlangender. I mit Billede maatte alt vige for Hensynet til Livsglæden, Frisk- heden og Sollyset, og for at opnaa dette, maatte jeg male paa en anden Maade end den, man plejede at bruge. €363 Det er ikke Studie, men en „Generalprøve" mentet, da han hørte en Symfoni af Beethoven. Omkring dette Maleri grupperer sig ogsaa en Cyclus af Detailleskitser og Studier. En af Willumsens Venner skriver til mig: „Den op- rindelige Idé til Billedet i Norge var at fremstille „Naturrædsel" paa en mindre sammensat Maade, end Tilfæl- det blev i det endelige Bil- lede. Kvinden var alene, der var heller intet kæn- tret Skib. Under Ud- førelsen blev Ind- holdet noget for- andret i dramatisk Retning." I en Studie, som for- nylig er havnet i Sven- skeren Pineus’s Samling, har han optaget Figurmotivet, Kvinden og Barnet, samt Farve- problemet, men den opgaaende Sol er ikke malet med. €363 Det er Figurgruppen har han ogsaa, som tidligere anført, be- handlet i plastisk Fremstilling; den repræsenterer et Forarbejde til Ma- leriet og er Model til dets Figur- komposition. Maleriet i Kristiania er det egentlige endelige Billede. Alt andet er Studier, Skitser, For- arbejder og Forberedelser, Problemet med den opgaaende Sol har Willumsen eksperi- menteret med i Studie efter Studie. I en herlig Skitse, ogsaa hos Pineus, ser man Solen netop staa op, forgylde Klip- perne og afspej- les af Havet. I andre vælger Maleren samme Frem- gangsmaade som Middelalderens Kunstnere, der gen- giver deres Helgenglorier i Skikkelse af regelmæssig Straalekrans. Da det her gjaldt om at afbilde den rig- tige Sol, tilføjedes en gylden Lysflod, som forenede den med Jorden. 1 et Par af de til denne Cyclus hørende Skitser — lige- som Kristianiabilledet — hænger den 96