J. F. Willumsen

Han udtrykker i dem Opdragelsen i Rousseausk Aand. Billederne blev malet i Paris 1903—05. Det blev til store Lærreder, bestemt til at indfældes i en Spise- sals Vægge. Paa det ene kommer Moderen med et Glas Mælk til sin lille Datter, der leger ude i Haven. I det andet, der foregaar i en Skov, underviser Mo- deren hende i Kendskab til Naturen. I det tredie er Til hvert Billede hører en i Træ udskaaret Ramme i højt Relief, gengivende et nedadvendt Spyd, hvorom der slynger sig en Plante. Paa Spydets øverste Ende hænger en Ring, og paa Ringen sidder en Fugl. Fuglene er alle forskellige. Til Fuglene har Kunstne- ren gjort Udkast paa hvidt Papir (Levinsen). Støbte i Bronce, ikke i Relief, men i fri Plastik, findes de den lille Pige bleven stor, og nu er det baade hos Grosserer Levinsen og Professor- hende, der fører Moderen ud af Stuen, 39 3 inde Bloch. En Gipsafstøbning af et af ud i Naturen. Gruppen fremstiller Mo- der og Datter i et Værelse, gennem den aabenstaaende Dør strømmer Sollyset ind. ^aca ^<aca Forfatteren forsøger her at røre ved Skabelsens uudgrundelige Mysterium. For min Part tror jeg ikke, der er no- Reliefferne findes i Kunstnerens Atelier. Hvor samvittighedsfuldt og inter- esseret Willumsen end har taget fat paa sin Opgave i Lachmann- En udmærket Studie til sidst- gen synderlig Forskel paa Skabelses- Billederne, er det dog ikke nævnte Fremstilling findes hos Konferensraad Vilh. Jørgensen, en anden af Processen af de to Slags Billeder. Begge opstaar af en Slags umiddelbar Fornemmelse, der ønsker kunstnerisk Udløsning. Nogle Gange skaf- lykkedes ham at komme bort fra de allegoriske eller symbolske Frem- Datteren, der lytter fer den sig Luft i et Fantasibillede, som det kaldes, an- stilling er s skematiske til Moderens For- dre Gange i et Virkelighedsbillede. Men da vi Kunstnere Tørhed. Dererno- tællen, findes hos Hr. T. Laurin, Stockholm, har to Slags Øjne: de Indre og de Ydre, er det omtrent det samme for os, om vi maler den ene eller den get i dem af den samme Aand som i medens en tredie Studie anden Slags. De indre Øjne kan kun arbejde Udkastet til Kilden med af den fortællende Moder findes i Kunsthandelen i Kø- benhavn. /'acP /-cM med det Stof, som de Ydre har set. Glæ- den og Smerten ved at frembringe Billedet paa Lærredet er i begge den dybe Tone og i det el- skende Par paa Champagne- plakaten. aa'/J /'acP Tilfælde ens. Til Fremstillingen af begge Slags maa man bruge sin Refleksion, d. v. s. Eftertanke og Selvkritik. Der kan ikke males et Billede, uden at man maa prøve sig frem med Hensyn til Virkningen af Kompositionen, Farven og Linierne m. m. Sommetider bliver man hurtig tilfreds, til andre Tider aldrig; thi man forlanger af det Billede, man frembringer, at det skal dække den Fornemmelse, som var Aarsag til, at man begyndte paa Billedet, selv om det er et almindeligt jordisk Gadebillede. Det er den, der leder En under Arbejdet, og det er den, der maa følges, thi den kan fastholdes; alt andet er skiftende og flygtigt, Og nu med Hensyn til at male et Fantasibillede af en svævende Dreng f. Eks., saa har alle set det Materiale, der bruges dertil, nemlig en Dreng, der staar højt med Himlen til Baggrund. Han kan meget godt staa i en Stilling, der mere ligner en svævende end en staaende. Studerer jeg nu Virkningen af Drengen mod Himlen og maler et Studie deraf; men i Stedet for at male det, han staar paa, fortsætter jeg med Himlen under hans Fødder. Jeg er godt paa Vej til at fremstille en svævende Dreng, ^aca ^a^a aaa aaa aaa aaca zaa Men der skal maaske ændres lidt i Maleriet paa hans Benstilling for at faa ham mere fri i Bevægelsen. Dog, denne Forandring er ganske af samme Slags, som man maa gøre ved et Studie af en løbende Dreng. Under- ligt nok, Billedet af den svævende Dreng kaldes et Refleksionsmaleri, medens det af den løbende Dreng kal- des for at være opstaaet af en umiddelbar Fornemmelse. Og dog er der ingen Forskel. ^a<aaaa<aaa<aaaca Valget af den ene Slags og Valget af den anden Slags er en Udløsning af en Trang til at male et Emne, som man ser for sit ydre eller for sit indre Øje, og som man i begge Tilfælde ei- overbevist om vil enten blive smukt eller karakteristisk eller noget andet lignende.aaca aaxa aaca aaa aaca aaa> ^a^ /aa aaaa aaa Endvidere. Billedet „Den bløde, den farverige Sommernat" maa ikke regnes for et Fantasibillede i den Me- ning, som Forfatteren bruger Ordet. Det skulde simpelthen give det Indtryk, som jeg har faaet af den danske Sommernat, hvergang jeg er vendt hjem fra Sydens sorte Nat — og der er intet tildigtet.^aaaaa<a>aa'-a 98