J. F. Willumsen

illumsen har rejst mere end de fleste og set mange vidunderlige Ting, som han aaben- barer i sine Malerier. Han er i saa Hen- seende lidet dansk og viser frem for alt z sin ungdommelige Friskhed i sin stærke Skiften, og i, at han saa lidet hæmmes af den danske Pietet overfor Traditionerne. .sø Det kunstneriske Gennembrud, som fandt Sted paa Rejsen til Tunis 1914, er i alle Tilfælde noget af det mærkeligste i hans Ud- 5 ly 1912, Levinsen. Der hersker en mørkeblaa Skumring derinde, kun fra en buet Vinduesaabning i Baggrun- den strømmer det sparsomme Lys ind i Kapellet, og ejendommelige runde, blaa Solpletter leger paa Gul- vet, hvor nogle Kvinder knæler i Bøn. I disse to Billeder lyder de nye Farvetoner, men ganske vist kun i enkle, dybe Akkorder. Willumsens Forkærlighed for spansk Folkeliv og spanske Typer gør sig allerede tidligt Saa gældende i denne Periode. <£413 vikling. Hans Farvefølelse bliver tidligt som i 1889 var jeg i Saa tidligt ^222 ,^'2 ^22.2 som ved et Trylleslag foran- Spanien. Jeg rejste derned fra Pa- I Kunsthandelen i København dret. Kraftigere, mere lysen- de Farver i de djærveste, mest betagende Sammen- stillinger. Han, som tid- ligere væsentlig var Ide- ens og Formens Mester, hvis Styrke var Tegning ris, paa min første Udenlandsrejse. 20x2 Der malede jeg i Granada: „Parra i Marts“ og „Myrthegaarden i Alhambra", og i Alora, en lille By ved Malaga: „En Gade, set nedad“ og „Orangetræer" m. m. Desuden en Del Studier i Olie og i Vandfarve, samt flere Tegninger.2cK22é><2> har jeg set en Akvarelstudie fra 1902, forestillende en baskisk Kvinde, en rigtig kraftig Urtype med et prægtigt udmejslet An- sigt og straalende Øjne. Selv den svage Skygge af desuden og Komposition, bliver nu og fremfor alt en Farvernes Aladdin. Helt overraskende og pludselig kommer det dog ikke. Undersøger man Udbyttet Willumsens spanske og italienske Rejser og 1912, finder man allerede et og andet, der be- -£423 Sehora’en var i Valencia, og var ikke fra Ca- af stilien. 1911 som 1 sin Glæde over de sortøjede Skønhe- ders Land har han et andet Sted fundet en Sehora af en noget mere kultiveret, ka- stiliansk Type, ^423 Sehora’en var2222222? han gengiver i et Billede i Tetzen-Lunds Galleri buder Gennembrudet. Mappen med Lithografierne viser en Udvikling i Willumsens Tegning mod en bredere, mere malerisk Behandling, en større Kon- centration og Kontrastvirkning end tidligere.2cX2>2ø Af Malerierne fra disse to Rejser er der intet mærke- ligere i den antydede Retning end Billedet „Samtale paa Tagene i Valencia" (1912, Kunsthandelen i Kø- benhavn). Det Motiv, som Kunstneren her gengiver, er et ypperligt Fund. Scenen er henlagt højt oppe over Menneskelivets daglige Færden. En Mand med et sort Tørklæde om Hovedet, i Halvprofil, samtaler gestikulerende med venstre Haand med en Kvinde, der „taler" med begge Hænder, den højre med de ud- spilede Fingre tegner sin skarpe, mørke Silhouet imod den lyse Baggrund af brungule Tage, Taarne og Spir, som i vidt Perspektiv kendetegner Stedet, hvor Hand- lingen foregaar. Den lysebrune Farve lyser stærkt i med ægte spansk Grandeza, „En Sehora fra Valencia" (Tavle XLIH). Hun bærer den sædvanlige sorte Dragt med Slør over det ravnsorte Haar, og i Haanden holder hun Viften. De store yppige Ansigtstræk ler imod Lyset. 222? 222? 222) 2220 2220 222? 222?^^ Willumsens nye maleriske Stil kommer imidlertid først til sin fulde Udvikling paa Rejsen til Syden 1914. Hvilken Rute, han fulgte, har jeg ikke kunnet udrede med Sikkerhed. S 43 3 Jeg tog 222222 Men fra Januar til April opholdt han sig i Tunis. I Maj fin- der vi allerede Kunstneren i Florens, udførende en Bestilling for Professor Bloch, og i Sommermaane- derne opholdt han sig i Alperne ved Comosøen og oppe ved Mont Rosa.222222 222 222 222 222 I Billedet „Port i Taormina", malet ved Nytaar 1914 (Kunstmuseet i København), staar han allerede paa Tærsklen til Lysets og Farvens Vidunderland. I For- Solskinnet, og imod den tegner de mørke Skik- kelser sig med en Kontrastvirkning, der er fuld- kommen spansk. 222222222222222^0 Fra samme Aar findes et Interiør fra en spansk Kirke, „Domkirken i Valencia" (Tavle XLH), grunden en mørk Porthvælving, hvor man i det brune Lys knapt skelner Hesten ved Brønden eller Kvinden med sit Æsel. Men i Baggrunden straaler en solbelyst Gade gennem Portaabnin- gen. Et blændende Syn af Sol og Farver. Vand- 100