J. F. Willumsen

mellem Maleri og polykrom Skulptur. Han betoner gennem Rammernes Udskæring og Maling den deko- rative Kunsts Betydning. Virksomheden i de første Manddomsaar staar væsent- Fabrikken. Efterhaanden begyndte offentlig Anerken- delse, som saa længe holdt sig tilbage overfor hans Malerkunst, at blive ham til Del for hans malede Krukker. Da han udstillede paa Verdensudstillingen lig i Skulpturens Tegn. Det keramiske Arbejde hos Kritikken hans Arbejders Bing og Grøndahl er et Led deraf. Derhos syssel- sætter han sig med store selvstændige Arbejder.^ Medens Malerier af Wil- lumsen fra Aarene 1894 —1900 er meget sjældne, begynder med sidstnævn- te Aar hans Malerkunst at vælde frem med en Rig- dom som aldrig før, og han gaar nu ydmygt i Na- turens Skole. Med Stu- dierne i Amerika, Schweiz og andetsteds i Aarene 1900—01 bliver Grunden lagt til den maleriske Stil, som har udmærket ham til 1914, da Sydens Lys paa Rejsen til Tunis aaben- barer ham en ny, straalende rig og intensiv Farveskala. i Paris 1900, fremhævede storslaaede Motiver, paa hvilket Omraade han stod højt over den i teknisk Henseende saa fortrinlige kongelige Porcelænsfa- •F 16 3 Jeg har kun lavet et Arbejde i Porcelæn med egne Hænder, nemlig den gennembrudte Krukke med to Motiver „Den springende Hjort“ og „Den badende Dreng“. Den findes paa Raadhuset i København. Et mindre vellykket Eksemplar, der blev lavet efter min Tid, er i Kunstindu- strimuseet. Men til de fleste større Ting, der blev udførte under mit Tilsyn paa Porce- lænsfabriken, har jeg givet Tegning. /•/aar man gennem- Zjy gaar Kunstindustri- /»/ museets Afdeling for -I moderne dansk Keramik, overraskes man ved at se, at Wil- lumsen dér indtager en Plads ved Siden af de ypperste, Bindesbøll og Brødrene Skovgaard. Gen- nem hans Indsats i Kunst- industrien kan man til en vis Grad maale Omfan- get af hans kunstne- riske Evne, og igennem den forstaar man Betydnin- gen af hans Gerning for Nationen i dens Helhed.^ Den keramiske Smelteovn var en Tid lang en Skærs- ild for Willumsen, i hvilken hans Form og Farve- sans saa at sige genfødtes. Samtidig foregik der i og ved hans Virksomhed en betydelig Udvikling i dansk Keramik. I de tre Aar, han var kunstnerisk Leder hos Bing og Grøndahl, satte han sit Præg paa alt Arbejde fra Elevernes Hænder og skabte en Stil, som levede videre mange Aar, efter at han havde forladt Willumsens Samling i Kunstindustrimuseet be- staar for den overvejende Del af Arbejder i Sten- tøj, hvor Formen og Gla- suren har været særlig Genstand for hans Inte- resse, medens Arbejderne i Porcelæn er forholdsvis færre. •H163- Jeg har^> Forøvrigt gør han sig uden Sammenligning stærkere gældende i det mandige, om Broncen mindende Ler, end i det i Forhold dertil mere kvindelige, marmor- agtige Porcelæn. Man har her Lejlighed til at studere hans Bestræbelser for at finde nye personlige og hensigtsmæssige Former for Vaser, som han saa maler med de forskelligste Farver og overtrækker med Glasurer i de mest udsøgte Nuancer. En Del hvide Vaser er aldeles fortrinlige i deres Slags, saaledes f. Eks. en lille lav Tingest i Le- vinsens Samling med en Overflade, der minder om Havskum, paa hvilke nogle enkle konturtegnede Ornamenter i grønt, blaat og violet fremtræder paa en yderst diskret Maade.^ Allerede fra et saa tidligt Tidspunkt som 1892 stam- mer en original „Dobbeltskaal“ i Turkisfarve (i Kunst- industrimuseet og i Levinsens Samling). Fra den ne- derste Del kryber nogle Firben frem og bærer paa deres Kroppe den øverste Del. En anden Gang har • han fremstillet graasprængt Glasur med Iblanding af Guld og med ornamentale Prydelser i grønt, violet