Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brcendevinets Navn, Opfindelse, rc. 327 Hvorledes Araberne have kaldt denne Drik o§ Hvoraf Ve have bekommet den er ubekiendt, men i Europa, ventelig i Italien er den fsrst kalder vinum aduftum, brcxndt Viin^ og siden, ventelig af Læ- gerne, Spiritus vini, til er Beviis, at man dcc fsrst har tilberedt den af Viin eller Viinbcerme. Det- te stadforster ligeledes Morhojf, efter Alex. Taffans Sigende, som fortæller: At da der engang i ganske Italien var et overordentlig frugtbart Viinaar, for- dærvedes megen Viin for Modenerne formedelst en rin- ge Asscrtmng. Ved en tilfældig Anledning, beredte de Brændeviin deraf, og da Venetianerne bemærkede ar de tydffe Bergfolk elffede disse Vare, blev de? giort til et Handelsvæsen og drevet videre. Brcrnde- vinet har ogsaa faaet Navn af Livers Vand, Aqva- Vitæ eller Aqvavit; thi man havde i Begyndelseti ganske besynderlige Begreber om denne Drik. Læ- gerne saae at den bevarede Kiod fra Forraadnelse som blev lagt deri, og droge deraf den Ugrundede Slut- ning, ar intet kunne være bedre til at bevare Menne- skets Liv end denne Drik. Da Raimund LulliUS og Arnold de Villa No- va havde lært at tiende Brcmdeviinet, og selv syssel- satte sig med Chemien, gav saadant dem Anledning til at indfore vore nu brugelige EsseuHer og Tinkturer. Di-se Essenher komme endnu mere i Mode, da Theo- phraskus Paracelsus derefter i det 16de Aarhundrede skrev saa meget om Legemernes Essenher, hvorunder han dog virkelig forstod noget mere, end farvet Brcm- devirn. Endelig opstod i det 17 de Aarhundrede æ 4 Frantz