Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Z26 Fsrste Afdeling. EndDsnt denne Drik har været ubckisndt for de seldsie Folk, da den ikke nævnes af de græffe og romerffe Læger, Hippocrates, ArifrorheleS, Galc- UUS, CelsitS og flere, mane dens Opsindelft dog være temmelig gammel, siden man sinder Spor af den for lam) Tid siden i Arabien, hvor man fortæller, at Læ- gerne have betient sig af den for ar berede Essenher og Tinkturer eller de hos os saa kaldede Draaber, hvor- med de have helbredet Syge og derefter bekiendrgiort Len for Egypterne. Theophrastus Paracelsus angi- ver, at Opfindelsen er ffeeti Arabien, og Morhoff Lekræfter saadantn) ester den Jmlienffe Skribent Alex- onder Tassan, der paa denne Maade udtrykker sig: » Brugen af Brcendeviinet er forsi bleveu bekiendt for- medels! nogle arabiske Skribenters, fbm ferst. have 37 inbført det i Lægekunsten, , hvilket vedvarede indtil " Italienerne i Mvdena sendte det i skor Mængde Lill v Aftenlandene (2Lbendlandern). ” I Europa har Brcendeviinet ikke vceret bekiendt -lmrgere, end hemmod zoo Aar; thi Raimundus Lullins fortcrller: At det i Aaret 1310, da han le- Dede endnu, ikke havde vceret seek i Europa, men tovt Lerester i Aaret izi 5, tilkiendegwer Arnold de Vil- la Nova, at have kiendt det, da han tillige melder: At Krmdffaben herom er kommen fra Araberne tilEu- ropæerne og saavit man kan formode, ftrst til Italie- rierne. Hvor- s) De trtinsmutatione metailorum p. 110,