Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brcendev. Forfalffn. og Forgiftning. 429 At sætte Urter og Rodder paa Brændeviinet, helst af vore egne, der have en Lægekraft, kan ej allene være uskyldigt men endog sundt. Derimod ere de fremmede stærke Kryderier og deres Olier, som ofte blandes til de saa kaldede franske Liqveurs, formedelst deres hidsende Egenskab stedse skadelige, hvoriblant Peberet er det almindeligste som vore Folk ligesom ved el hemmeligt Kunstgreb forffaffe det svagere Brænde- viin en stærkere og mere bidende Skarphed, uden at BrcendeviinetS Farve og Udseende lider noget derved. I samme Hensigt angiver Lindenftolpe, at de Svenffe sætte Kicrldercesie (millepedae, Onifcus Afellus L.) paa Brcendeviinet h) , hvilket synes at være mindre (Fatteligt, ends^ient Vandet dog drives sicerkt ved Brugen af disse Jnsecter. Chineserne ere blevne ffyldige i en endnu storre Forseelse. Disse, sorn et gierrigt og trcedfft Folk, tilberede deres Llrak, som de sælge til Fremmede, af Squilla og andre Urter, som voxe ved Stranden i) , saavelsom af Riis, og under Destillationen tilblande Tusind-Been (Lepores marinos, vel Holothu- riae) som opholde sig i det Ostindiffe Hav, og som have saa brændede en Skarphed ved sig, at de ved dm blotte Bersrelse opvække Blærer paa Huden ligesom kogende Vand, og i det heele Legeme Frost og Heede, hvilket Bontius har erfaret paa sig selv ir). Heraf op- h) 1 c. pag. 567. i ) Idem 1. c. k) Medie, Indor, Lib. 2. Dial. 3. 6c L. 4. Ob£ 7.