Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

430 Femte Afdeling. opkommcr Saar i Lungerne, Blodspytning, Svind, sot og Deden 1). Af dette BrændeviinZ overordent- lige Skarphed faae Hollænderne, som bruge det giers- ve , en Sygdom paa Halsen m). Kiodet af disse Fi- ffe indeholder et ffarpt og bidende Salt, og, naar det spises, opvækker det en bestig og farlig Brækning n). I Storbrittanien have Brarndeviinsmcendene med stort Biesald sat et destilleret Vand af Kirslemr- bærtrceeS (Prunus Laurocerafus L.) Blade til Bræn-- deviinet. I Dublin blev man i Aarer 1728 giort opmærksom paa dette Vand formedelst adDllige Ulyk- ker. En Kone havde taget 3 Lod af dette Brcmde- viin til sig, da hun allerede efter en fierdedeel Time blev befalden af en heftig Bugsmerte, mistede Talen, og dode paa en Tid af en Time, uden at nogen Bræk- ning eller Senetrækninger havde indstillet sig. En anden Person, som vilde paa Stedet bevise den beskyld- te Driks Uffadelighed, i det han tog nogle Skeer fulde til sig, dode endnu i en kortere Tid, uden at beklage sig og uden synlige Senetrceknmger, endog udvendig var intet Tegn tilstede paa en bekommen Gift. Man giorde med dette Kirslaurbærvand Forssg paa Hunde; men de dode strap efter dets Indtagelse af virkelige Senetrcekninger. Den indgydcde Mælk lindrede Til- fcrldeneo). To Studerende havde, som Vater be- mcer- l) Lidenft. 1. c. m) Bellili Indicum. C. o. pag. 19, n) Lemery Diction na i re des Drogues fimples. pag. 306«, o) Transaft. phiiofoph. Vol. 37. No. 418.