Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded. Forfalffn. og Forgiftning. 431 mærkede, drukket en Kande Mælk, hvori alleneste 3 Blade af dette Træe vare blevne udblsdte, den ene henfaldt til en Smgfebcr med Afmagte?, den anden klagede over en heftig Svindel og store ængstelsers). I Henseende til Brccndevimcts Forgiftning, som skeer uden Forsæt eller i nogen ond Hensigt, har Plouc- quet ved et lidet men mærkværdigt Skrivt giort os op- moerksomme q). Denne brave Mand faae en Tincrur, som var forfcerdiger af got Brecndeviin og Gvajaktræe, i hvil- ken den cplcfte Gvajacharpix fatte sig temmelig hvid paa Bunden, men da der havde staaet nogen Tid, antog en dunkelgren Farve. Han fandt Vrcendevii- net ganske vandklart og uden der mindste Spor af Farve. Dog gydede han noget Salmiac - Spiritus dertil, og inden faa Minuter var Brcendeviinet blank. Han provede nu adffilliae Brandevirne som holdtes tilkiobs, og opdagede, at ben samme Gift mere eller mindre laae Mult i de fleste. ” Denne skadelige Blan- ” ding, siger Ploucquet, kommer fra Hattens og ” Svaletondens Kobberror, Kiedelen maae stedse vce- ” re af Kobber og ufortinnet, dog tager det deraf over- ” drevne eller destillerede Brcmdcvim intet med sig af ” Kob- p) Abr. Vateri Diltert med. de kurocerafi indole venenata exempiis hominum brutor, ejus aqua enecaror. con- firm a ta. Witreb. 1737. S) Warn, an das Public, von ein. in manch. Brankewcin. enrhaltenen Gift, samt ben Mittcln es zu cmdecken un> auSzuscheiden. T5bing. 1780. 8vo.