Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brandevlinets rette Brug. 43 5 Alarter. Dette ffede i Christian den Forstes Tid i Aaret 1477, som Arrld Huitfeld fortællerx), hvis- ken Handel synes at være vedbleven indtil Enden af det forrige Llarhundrede, da der pan denne Tid alle- rede vare hcnimod 100 Bryggere i Kiobenhavn, fom havde lært den Kunst ar brygge ligesaa got Øt som Tydff'erne'/). Nordmændene forfriskede sig li- geledes i der i 6 Aarhundrede ved Al, som blev dem tilfort fra Rostok, Sverrig og Vismarr^), og vente- lig have de øvrige nordiske Folk anseet denne for deres fornemste og nyttigste Drik. Menneskene have altsaa fra deres fsrste Oprin- delse ej krendl Brændeviinet, desuagtet have dog de nordiske som bekiendr været sunde og friske, kiendt li- det til Sygdomme, opnaaet en hoj Alder, været me- get frugtbare og udsendt store Skarer af den overfle- diqe Afkom, som Landene ej kunde nære og underholde. Man kan heraf gisre den Slutning, at det menneffeli- ge Kion ej trænger til Brændevirnet, da det hverken nærer eller lædffer Legemet, og folgelig, ar der er en Drik, som aldeles kan undværes for sunde Folk. Brcrn- deviinet siger Hoffmann, er aldeles ingen beqvemDrik til at underholde Legemets faste og flydende Deele, ef- tersom dets Blandning er aldeles uliig Blodets Sam- mensætning a). Ee 2 Men x) Dannemarckis Rigis Kronicke. y) BarthoL 1. c. z) SuhmS Samk. 2 D. a) Syfl, Tom. I. pag. 367- >