Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

434 Slette Afdeling. Vare v), ligesom de sielden vare at formaae til at smage dem. " Enten Moden eller Hllet har været den ftrste giærede Drik, som de have smagt, er uvist, dog lader det til, at Msden maae have været ferst bekiendt i Norden, siden man finder den oste, menuet aldrig nævnt i det gamle Skrift Scrmnnds Edda 5). Bar- tholin troer ogsaa, ar Moden for mange Aachundrede siden har været bekiendt i Norden t), og holder sig ril Saxo's Fortcellinz u) om den Svenske Konge Hun- ding , som, da han ester et falskt Rygte Havde hort, at hans Ven den Dan^e Konge Haddmg var dod, druknede sig i et stort Kar, som var fyldt med en Vcedffe af denne 2Zrt (cereali liquore). Endnu i M Arrige Aarhundrede, da Brændeviin endnu ikke var bleven saa almindeligt, holdtes Moden iblandt Bon- defolk før en behagelig Drik, der brugtes allene paa de festlige Dage, hvormed man ffienkede Giester 03 Fremmede, 0 3 hvilken man ssbede med smaae ffaaret og tilblandet Bred, fornemmelig Tvebakker, endog hos Stadsfolkene paa Mikkelsaftenv). Af disse tven- de Drikkearrer betiente disse Fædre sig ikkuns i Gilder, Giesrebudder og Sammenkomster til Opmuntring, og tillavede dem selv, indtil Tydfferne, som handlede her r Rigerne, gave de nordligere Avlk i2mag paa bedre Kl- r) Egedes Relation angaaettde den Grsnlandffe Missions Be- gyndelse og Forts- S- 65. s) Sandvigs Forssg til en Oversættelse nf ^crwunos Leda, 1 Hæfte S. 133. I36’ J57« l6l‘ T75* t) BartlwL pag. 332. u) Hirt Dan. Lib. I. v) Baithol. 1. c. pag, 33s.