Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Siette Afdel. Branded, rette Brug. 433 ge i det menneffelige Legeme, og ligeledes de onde Virkninger, som dets Misbrug kan forffaffe. End- Dom de benævnte Skribenters baade have bestemt Maaden at bruge det paa, naar det ffal blive en sund Drik og komme Legemet til Nytte, saaog tillige viist at det er Misbrugen allene som gier, at det bliver en Gift for mange, synes det dog Umagen værdt i Kort- hed at undersøge: Hvorvwt man kan gaae med ders Brug, naar man dermed ej vil odelceqae Helbrede« og satte Livet til. Vor Klodes gamle Beboere i Norden have ej kiendt ril Brændeviiner meer end til Caffe, Thee, Sukkeret, Tobakken, Porcellain-Karrene og Silken, ej heller kiendte de uden faa Arter af Vine og Kry- ber, som nu i det daglige Liv ere blevne os saa almin- delige. (Det i 4 Aarhundrede blev derefter rigr paa Opfindelser, som ej alle vare lige nyttige, men tildeels have ffadet de nordiffe Beboere uenveligen.. Man opdagede Amerika, man lærte at finde Vej til Ostin- dien, Brændeviinet, Kruddet, Bogtrykkerkunsten og Rotte-Kruddet bleve da bekiendte). Disse vore cvldste Fædre levede paa den enkelte og meest eensoldige Maade. Med Vandet som den naturligste Drik, deraf Skaberen er givet Dyrene, og findes overalt, lædffede de, ligesom de ssrste Menneffer, Torsten, og med Kisd og Fist nærede de Legemet. De nordiffe Folke-Ar- ter behovede i lang Tid ikke anden Drikke, endnu i Aaret 1.72 2 kiendte de yderfte Nordbeboere, Grsn- lcrnderne, ingen af de ved Kunsten beredte Deikke- 4de Bind. E e Vare