Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brcrndeviinets rette Brug. 437 de friffe Folk, som under smitsomme Syger maae op- holde sig i Nærværelsen af de Syge, eller opvarte dem, da Legemets Uddunstning herved foreges og be- fordres, og de ^adelige indtrakte Dunster uddampes. Del cr omsider nyttigt for dem, som enten maae rejse eller opholde sig i den kolde, raae og fugtige Luft, da det opvarmer Legemet og befordrer Uddunstningen, hvis Undertrykkelse ofte fremkalder Sygdomme. Brændeviinet bliver derfor at ansee for et Lcege- middel, men for saadant et, der er mere passende for et sundt end et sygt Legeme. Thi de, som virkeligen ere syge, maae ufeilbarligen sinde sig ilde derefter, naar ej en stærk og hærdet Natur er mægtig ril at overvinde den deraf tilføjede Skade. Arbejdere, Daglsnnere, Matroser og Soldater henhore ogsaa til den Klasse af Menneffer, som kunde bruge Brændeviinet og vente Nytte deraf. For alle andre, som have en stille og siddende Levemaade, saasorn Studerende, Skrivere, Haandværksfolk, saasom: Uhrmagere, Skeædere, Skoomcrgere 0. s. v. er det ej allene unødvendigt, men endog ofte skadeligt. Dog udfordres overalt, at det bliver brugt med Forstand og Maadelighed nogle Gan- ge om Dagen ved at spise lidt dertil. Men da alle Virkninger af Brændeviinet forringes ved Vanen, maae man vogte sig meget for ar forege Jndgivterne enten i Swrrelse eller Mængde, ikke heller at stige fra det svagere til det stærkere Brændeviin, da deraf lette- lig opkommer en ond Vane, der omsider arter ud til Misbrug; men heller betragte det som et Lægemiddel, E e 3 hvoraf