Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

438 Siette Afdeling. hvoraf man allene betimer sig, naar man har det ns- digt, og finder en Lindring derved i sine Besværlig- heder. Det er ikke ligemeget hvordan Breendevimet er, som drikkes. Brcmdeviinet er meget forffielligt baade i Henseende til dees Grad af Styrke, som hænger fornemmeligcn af den stsrre eller mindre Deel af de stærke og brændbare Dele, saaog af de fremmede til- satte Ting. Styrken allene, men ej Navnene, gier nogen Forskiel mellem de enkelte Brændeviins - Arter. Dcn Spiritus, som er i den ene Art Brcendeviin lig- ner aldeles den, som er i en anden Art, man kan alt- faa ikke anses den ene at være Helbreden tjenligere end den anden; thi Bestanddelene og Virkningerne i Le- gemet ere stedse de samme, enten man drikker Danslk, Fransk, Rum, Genever eller andet Brcendeviin. Man seer altsaa heraf, at da fornemme Folk holde det for gemeent at drikke Brcendeviin, troe de at handle klogere og forfiandigere, naar de i Stedet for dette tagetil sig et Glas Aqvavit, Ros Solis, Kaneel- vand, eller noget som har et ftanff Navn; men alt dette er i Grunden ikke andet end Brcendeviin og for- retter sin Virkning som Brcendeviin. Det stærke Brcendeviin gier en stærkere Virk- ning i Legemet end det svage, da det sætter Blodet i en heftigere Bevægelse, sammentrækker og hærder Mavens Trævler i en stsrre Grad og i en kortere Tid end det svage, og de, som drikke det daglig, vil desto snarere finde de deraf kommende onde Folger. Det er altsaa