Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brandeviinels rette Brug. 439 altsaa nsdvendigt at henste til Styrken naar det dag^ lig skal bruges, og bliver da det Brændcvun, som hol- der 6 Grader nok dct paffeligste. Alle Aqvaviter, fom gemeenlig ere 8 til 1 2 Grader, blive derfor til daglig Brug stedse ffadelige. Den, som har vant sig hertil, gisr Maven saa stiv og ufolsom, at man ikke soler dette stærke Brændeviin mere, men forlanger stedse noget stærkere, saasom Spiritus vini, Ungerff Vand og andet af samme Art for at sinde den famine Virkning som forhen. De ægte BrændeviinZhelte seer man stedse ar stige esterhaanden fra det svagere til det stærkere og ere derved i en Hast bragte af Dage. Af de fremmede Ting, som enten for at efterlig- ne Franskmanden eller for at give Brændeviinet An- seelse af mere Styrke, ere for den srerste Deel ffa- deltge, naar de sættes paa eller destilleres med Brænde- viinet. Nogen Nytte kunde de Ting vel nlvejebrin- ge, som baade have en lægende Krast og tillige ere siyr- kcnde, saasom Malurt, Gentian, Chinabark, Nel- likcroed o. s. v., men de, som have en stærk og flygtig Olie ved sig, saasom Kommen, Psmmerantz, Ene- bær, Kancel, Kardamome, Muffat, Nelliker, men fornemmelig Peber 0. s. v. give Vrcendeviinet ej alle- ue en Mrpere Smag, men hidse allesammen i en hoj Grad, og ere altsaa disse Brændeviine Helbreden ska- deligere end de enkelte uden TilsæLning. Naar man vogter sig for disse hidsende Tilfæt- Ninger, kan jeg ligesaalidet dadle den fornuftige Brug af Brandeviinet, som jeg vil biefalde, at man drik- E e 4 ker