Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

472 Ottende Afdeling. Bonden, som i sin Forfatning kunde være den lykkeligste af alle Stænder, har været nær ved at ode- , lægge sig selv tilligemed Skaren ved Brændeviinet, paar Monarken ej havde sat Grcendser for hans Ud- svævelse^ Ham var det forhen tilladt, at forede saa meget Korn han vilde ved Brcmdeviins Svininzen, men af Mangel paa den bedste Indsigt og de rette Haangreb af Kunsten, indsaae ej hvormeget han selv p.3 Staren tabte derved. Ved at destillere Brcende- viin og at have der i Huset, blev han ej sielden c tt Dranker, berpvede sig selv Helbreden og Borgeren Fbde-Kornet, som tilligemed de andre Levnetsmidler bleve dyrere. Nu han er indskrænket i delte Fald, skaber han sig selv og Staten vel mindre, da han ej daglig har det ved Haanden, ej heller har Skillingen dertil, l)g derfor drikker mindre end forhen. Imid- lertid sindes der dyg endnu i denne Stand mange, som sætte den sidste Skilling i Brcendeviin for at ha- ve det i Huset, og der giere sig hemmelig tilgode, el- ler som ved Diejfer, Ophold i Købstæderne, Gilder Hg Sammenkomster vise, at de, saa ofte Lejligheden gives, overskride Maadeligheds Grcendser, hvorved he forkorte Livet, vise sig fom flette Huusholdere, og skille Staten for Tiden ved de nyttigste Jndvaanere, En stor Mængde Drankere findes blank de al- mindelige Daglejere og Arbejdere. Sielden give de sig Tid til at spise deres ordentlige Maaltider, og ofte mangler Daglønnen, da de maae tære paa det de i de ftzrrsge Dage have fortjent. De leve da med Kone Hg Bsrn ( den uffelste Forfatning, tort Bred, Kaffe pg