Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

og Brændeviin, ere i mange Dage den Kost hvormed Legemet vedergvæges og underholdes, ifleDet for Mad og Al, der kunde give varigere Kræfter. Ved ftradan urigtig Levemaade odelcegge de deres egen og SlcegtS Helbred, de ere og blive usie jog fattige, opdrage Usunde Bern, der tilligemed Forældrene vorde Sta- tens Unyttige yg bebyrdende Lemmer. Undertiden, endffiont sielden, feer man dog at c tt Mandsperson, som er forfalden til Drik, kan afftaae fra denne Last, hvortil Fornuften, Standens 2Ere, Skamfuldhed over sin Daarlighed, Slægtens forud- seete Undergang og flere gyldige Aarsager kunde drive ham. Men at Fruentimmer, som ej sielden gisre sig fyldige i denne Last, skulde hore op at misbruge den- ne Dnk, er nok ligesaa sieldent erScersyn som Fug- len Phoenix. Dette Kisn er fremfor Mandkiennet i Almindelighed mere sandftligt, mere folsymt, og have heftigere Sinds-Bevægelser, Hvilke de med For- nuften ej ere mægtige nok at tvinge; Fruentimmerne kunde altsaa mindre ftaae imod de pirrende Lyster, naar de engang have faaet Smag paa dem. Sand- seligheden og Folsomheden lokker dem til at vedblive den engang smagte Behagelighed. Dog da en vitz Skamfuldhed stedse er en af dette Kisns gode Egenffa- ber, ssge de stedse ej at blive robede og giore alt det i Smug, hvorved dem skeer nogen Vanære. Det ey af den Aarsag, tit man sielden seer dem offentlig og f Selskaber at drikke Brændevin;, og de vogte sig me- get fyr at blive ravende, desuagtet ffeer dog dette un- herliden, thi man seer ej sielden en gammel Kone G G g z ligge