Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

----------------1 489 Tiende Afdeling- Love imod Drukkenskab og Fylderie. xOaa almindeligt Fylderiet har været hos alle Folke- Arter, saalrdet har der hos de fleste sydlige Folk staaet i nogen almindelig Agtelse. I Grækenland var Fyl- deriet en afffyelig Ting, Laertius beretter z): At So- lon Dømte en til Doven, som havde drukket sig fuld, og at Pittacus havde sat en dobbelt Straf paa Forseelser, som vare begangne i Drukkenskab. Hos Spartaner- ne vare, hverken i Staden eller i de tilgrcrndscnde Stader, de saa kaldede Drikke - Selskaber, og i Bacchanal - Tiden selv, da man snarere saae igicn- nem Fingre dermed, kunde ingen drikke formegen Vitn, uden strap at blive straffet a). Avrighcdcn lod nogle gemene Karle forsætlig fylde sig med Viin, oz derefter fore i Ungdommens Spisesal, hvor de waatte dandse, giore heslige Gebærder, og udbrcege eller udDige Sange, for at lade de tilkommende Bor- gere see, hvor bcrstiff deres Handlinger anstode dem b). Strabo beretter: Ak naar en Kone i In- dien , aflivede Kongen selv i en fuldkommen Fuldskab, skulde hende derfor ej allene gives en Belønning, men H h 5 endog z.) Briinnings Compend. antiqv. graecar. C. II. pag. 2s. a) Plato de legibus. Lib. I. b; Plutarchus in Lycurgo.