Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

c) Geogroph. Lib, XV. d) Aelianus var. bilk. Lib. XII. C. XXX Forunderligt er det, at i de christelige Kejser reS hele Lovbog (Corpus Juris), ej sindes et eneste Forbud mod Drukkenskab, men ak den ganske Sag overlades til Sædelærerne allene. Formodentlig har Italiens varme Himmelegn været Skyld i denne Ude- ladelse, da Drukkenskabs der er sieldnere. énbog Efterkommerens Haand i Riget c). Cyren- ferne vare overmaade hengivne til Viin, da de bade Plato at forest'rive sig Love, men han Dkkede dem romhændede tilbage mcd den Forsikring, at saadan en Tilbejelighed var ufordragelig med gode Love d). Efterat Carl den Store havde bragt Tydskerne Under er Hoved, lod han denne Forbrydelse især være srg magtpaaliggende, og satte allerede Straf for den. Dog blev Sagen ligesom forhen uforandret, indtil Kejser Maximilian den Forste i Aaret 1500, forst lod bekiendtgiore et Forbud mod Drikke - Selskaberne, hvilket han paa Rigsdagen i Trier 0 3 Colin lod i Aa- ret r 5 12 igientage. Paa disse fulgte ligcdanne For- ordninger af Carl den Femte i Aarene 1530 og. 1)48, derefter af Maximilian den Anden i Aaret 1570 og af Rudolph i 577. Slige Forordninger komme ogsaa for i den Churfyrstelige Sachsiffe og Wnrtenbergffc Landsordning, og i den Brandenbor- giske og StraSborgiske Politie-Forordniug. I Rands- Forordningen af Memmingen i Aaret 1520, var