Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

5io Tolvte Afdeling. i Lejren. I det Aar, da en Borger forrettede Ma- gistrats - Embedet, og paa den Tid han Mlde være Dommer matte han ftrax holde sig ganske fra Vim I). Muhamed tiltroede sig at underkaste er næsien vildt og til alle Vellyster hengivent Folk en Lov, som under den strængeste Straf forbyder ej allene Overslodighe- den, men enhver Draabe af den hidsende og brusende Drik, og de vidtlsftigsie Riger, som have antager hans Lærdomme, iagttage denne Lov med en Nojagtighcd, som maae opvække Forundring, helst i de Egne hvor det klare Vand mangler, og bliver ej mindre fo run- dringsvcerdigt derved, at nogle AslatiM Frietcrnkere og Fornemme, drikke ri! Lovenes Foragt og bortsvire Fornuften i en Krog af deres Seraile i de Christnes Drikkevare. Perserne drikke allene Vand. Endog- saa Hedningernes Lov i Indostan forbyder Viinen, og Maurerne i Indostan, som ej agte paa denne Lov, ere dog meget maadelige. Det ganske Jodiske Folke- slag holder endnu ti! denne Dag de Love, som der nu over 3000 Aar med en besynderlig Strenghed har iagttaget, og de meest raae Menneffer holde sig end- nu under den sterste Hunger og Torst fra alle de Spi- fer, som deres Fordre i Arken vare underrettede om at vogte sig for, saa at nran i Henseende til Afholdet, neppe Ml erindre sig at have nogentid feet en beffien- ket Jode. Alle de MaWienWe Koner og Piger drak saalcmge de levede det bare Vand, de MileWe Fruentimmere fulgte en ligedan Lov, de RomerPe Fruentimmere maatte under Dsdssiraf giore det sam- me, 1) Plato de legibus. Lib. IL