Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Kan Brcendeviinet afskaffes? eller rc. 511 me, og i lang Tid drak de Romerske Ungkarle i for- nemme Huse ingen Viin fsrend deres 3 5 Aar m). Disse Exempler mener jeg give tilstrækkeligt Beviis pan, at Brcendeviinet saavelsom alle de ovrige hidsen- de Saner, ere ej nedvendige for Mennesket til at be- vare sin Helbred, og derfor kan undværes. Skulde det vel være umneligt hos oS, aldeles at aMaffe Brcen- deviinet eller i det mindste indtil videre at udstnde en Lov, der kunde gioreFylderieogDrukkenffab strafvcer- dize og sætte Grorndser for UmaadelighedDa vi have cn Anordning, som paalægger Folket Maade- lighed i Maden og Tarvelighed i Klædedragten, hvor- ved fornemmelig Penge forsdes, hvorfor troer da Po- litiet sig ikke beføjet til, alvorlig at ind^rænke Bræn- deviinetS Brug, som aarlig sdelcrgger mange tusinde Borgere? Noden udkrcrver visselig, at der bor op fo- res en Dæmning, og at visse Indretninger foranstaltes, formedelst hvilke man ved visse Omveje, do-f omsider kommer ti! det foresatte Maal, for hvis Opnaaelse den Ufornuftige Gienstridighed ellers vilde finde paa at opkaste tusinde Forhindringer, naar Magten alde- les blev sat tilside. Ikke en Jndfsrsel af en mindre skadelig Overdaadighed i Drikkevare, elleriViin og Kaffe isredet for Brcendeviinet, som Michaelis vil, bliver her tilforladelig, eftersom begge ere ligeledes skadeli se 0.3 uddrage aarlig store Summer af Landet; ikke Priis-Sporsmaale hvorledes man Mffcr Bræn- devimet for cn billigere Priis n), ikke svcere Paalæz, hvor- m) Aelianus var, hift Lib I i. Cap. 28. n) Et Academie i Frankrig , udsatte for længe siden zoo Liv- res