Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

512 Tolvte Afdeling. hvorved ders Drikken vel bliver giørt vanffeligeee, tuen dets skadelige Brug derfor ej iblant de Velha- vende aldeles forekommet, ikke Forbudet af Brænde- viines Salg i det smaae, kan være mægtig tU at Hol- de SdelRggelsen tilbage, som dets overflodige Nydel- se anrettet*. Men en fuldkommen Afskaffelse vil bli- ve det eneste og retteste MidLe!, La man ej lettere (æ* rer at undvcere en Ting end naar den ej mere kan ha- ve§, og endnu herforuden ikke horer til Nodvendiz- heder. Moser siger: Intet er vissere, end at vore For-, fædre have hiulpet sig en lang Tid uden denne fren- mede Drik, ftlgelig maae den altid fcerdige Indven- ding: At Landmanden og Skibsfolk, ej vel Uden den kunde behielpe sig, være en godhierrer Forevending af vore gamle BrændevimSdrikkere, eller en from Lrst af vore Bmndeviins - Forpagtere. Skulde man ej kun- de undvære en Ting, som vore Forfadre saalcenge og lykkelig have kunnet mangle o) 3 Endogsaa Wcih angi- ver dets fulde Forbud, den medicinsse Bmg undta- gen , som det eneste sikkerste og passende Middel til at bevare rks for den, som vidste at angive en mindre bekostelig Maade at brænde Brændeviin paa. — Det O-konomi- fie Selffab t Petersborg, satte ligeledes en Priis af 100 Ducater for den, som udfanbt den Kunst, med nundre Bekostning, at frembringe denne Vædfke. Stn kunde tuan vtl udsætte det Zdie Spvrsmaal, som vel fortiente mange iooo Ducater: Ved hvilket Kmrstgreeb RcM riilgen eftcrhaanden kunde afvende Folk fra Brændeviln, naar derved kunde reddes mange Tusinde Borgere i o) Patriotische Phankasien.