Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Kan Brandeviinet afstaffes? eller rc. 515 seer man ogsaa, at Sagen er kildrende, og at man i Almindelighed i Begyndelsen ej kan asffaffe Brænde« viinet ved umiddelbare Forbud, ej ved stor Tvang og Straf, ej paa engana, men dog ved Kunster, ved hvilke Stats-Kienderen forstemer at lemme den vildeste Pobel med ufelbare Lænker ved vidt udseende Anord- ninger, som man giennem nogle Menneske-Aldre gi- ver Tid til Modenhed. Maitland ivrer patrioufft mod den skrækkelige Misbrug af de stærke Drikke i London. Parlemenret har ofte indseer den derved an- rettede Ulykke og Menneffenes Tab, og ofte raadfla- get, hvorledes den kunde afhiclpcL, dog have de ej fore- taget sig at forbyde det alt, da Staren vilde tabe alt for meget i Indkomsterne, man forhøjede derefter Paalæggene for at holde den gemeene Mand derfra ved den hojere Priis, men forgieves. Staten har vun- det Indkomster og det Onde er vedblevet, som vel neppe nogen aldeles vil kunde afvendes, (Hifto- ry of London B. 3. p. 5 5 4)- Men da dog enJndffrcmkelse er saa nodvendig, vil jeg herom fremføre mine Tanker og overgive samme til Starsmcendenes bedre Bedommelse. Ved Jnd- ffrænkelsen bor man ssrge for. 1) At Politier har en meget nøje Opsigt med Brcendeviinets umaadelige Brug, for hvilken man af alle Krcefter bor sætte Grændser, og ligeledes at Fylde- rie og Drukkenflab bliver straffet, som det, der dræber Folket og odelcegger Staten. Plato, som ej vilde, at man ganske ffulde sege at fordrive Drukkenffab iblant K k 2 Almuen,