Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

u) GLttl. Ordnung, I Th. 13 Cap. §. 270. S- 547' 514 Tolvte Afdeling. stsrste Beviis paa Brændeviinets muelige Afskaffelse, har man seek i Preussen, hvor Kongen unddrog al Brug af Brcmdevim for sine Soldater, fornemme- lig for hans Garde, som blev underholdt i Potsdam. Sussntilch forsikrer u), ar denne Befaling er iagtta- gen med de bests Folger. Formedelst et Forbud af den Preusiske Regiering, er i Aaret 1718 al Om- bæren af Brcrndeviin ganffe bleven forbuden. Paa en fuldkommen AMaffelse vilde naturlig- viis fslge mange Nlejligheder hos de fleste Brænde- vimsdrikkere, som kunde blive enten vanskelige eller umuelige at overvinde, hvorfor Sagen neppe kan an- gribes paa denne Maade. Naturen gier aldrig no- get Spring, 03 den taaler ej heller, at noget Spring bliver den paafsrt. Ligesaalidet som den, der aldrig har smagt Brændevim, er i Stand til at drikke $ el- ler 2 Potter om Dagen , uden ak fætte enten Helbre- den eller Livet i Vove; ligesaalidet kan en Brænde- viinZ-Helt, der efterhaanden har vant sig til at ind- tage saadan en Mængde paa enganz aflade at nyde denne Lwdrik, uden strax at paadra^e sig farlige Syg- domme o f inden en kort Tid Dsden. En ulægelig Vandsot blev almindeligen en sikker Folge. Herfocuden naar man veed, hvor stor Magt den sandselige Lyst kan bekomme over et fornuftigt Menneske, hvorme- gen Tid og Taalmodighed der horer ril, at overvinde forældede Vaner og Fordomme, og at bringe Almuen til at indsee og ar antage det rienligste Gode, saa ind-