Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

352 Fierde Afdeling. Grad, da begge ligesom overspandes, og ved det samme tabe sig saaledes, at de ikke kunne udeve de sædvanlige Virkninger. Nerverne, som for gave Lege- met en sisrre Styrke og Folelse, og Sielen mere Krast og Munterhed ril at virke, tabe efterhaanden denne deres Virkning. Dc flygtige Deelc udeve deres Virk- ning i Sielevirkningerne, nemlig i Forestillingskraf- tcn, i Begierlighederne, i de udvortes Sandser, og i de vilkaarlige Bevægelser. Forstandens Brug er ustadig, uordentlig og uesterretlig; Menneffet tater urigtigt, taabeligt og aabenmundet, da det fortæller hvad der burde holdes hemmeligt; Forestillingerne ere altsaa forvirrede, der gier alting uden Overlæg, og henfalder til uiilladte Lyster og Begierligheder. Der opkommer enMattighed, som giør Kiodmufflerne ustadige og fficlvende, hvilke derfor nægte de Bcvæ- gelser, som ellers ere vor Villie undergivne; man seer da, at de vaklende Been, ej kunne sradigen frem- bære deres Legems Byrde, at Armenes Styrke er forringer oz usikker, at Tungen, so-.n ej formaner at giore de til Talen udfordrede Bevægelser, forandrer Talens Frembringelse, gier samme stammende, tyk og uforstaaelig; at Ajenlaagene nærme sig tilsammen og fremvise ikkuns en liden Deel af de stirrende og stlvksraaende Ane. Kort sagt, Mennesket er be- sAenket og beruset eller drukkent 03 har tabt Fornuf- tens ordentlige og fulde Brug. Da Legemets naturlige Beskaffenhed, som man ellers kalder Temperament, har megen Deel i den for- Mellige Maade, hvorpaa enhver Drukkenbolt under slige