Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten
Forfatter: Rudolf Buchhave
År: 1788
Sider: 224
UDK: 663.5
DOI: 10.48563/dtu-0000019
Emne: brændevin
Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Branded. Virkninger i det menness. rc. z; i’
Alle de faste Dele, hvorigiennem Blodet lober, ends
og Aarerne selv og Nerverne, ifald man i disse sidste
kan antage nogen betydelig sammendragende oz udvi-
dende Kraft, udspiles og udvides til en Grad, som
i Forhold til Oliedeelenes Mængde overgaaer den Na-
turlige ; der opkommer en ftørre Varme i det ganske
Legeme, hos mange en hojred Farve i Ansigtet af
Blodets stærkere Tillob mod Hovedet, end mod de un-
derste Dele. Alle Afsondrings - og Uddunstningsrer
aabnes nu mere i Enderne og igiennemlade en stsrre
Mcengde af de indeholdne Vædffer, hvorved Uddunst-
ningen og Afsondringen forsges overalt. Der afson-
dres i Hiernen en stsrre Mcengde af den saa kaldede
Nervesast, ifald man vil antage den, hvorved Lege-
met og Sindet faaer mere Styrke og Sidekræfterne
mere Munterhed og Fasthed. Man seer da Menne-
sket glad og modigt, der synger oste uden at forstaae
Tonekunsten, og leer uden Anledning, det taler frie-
re end ellers, ftrglemmer al Fortrædelighed og Be-
drøvelse, det bliver modigt til alle Foretagender og dri-
stigt i Farer. Formedelst de flydende Deeles forholds-
mceffige hastige Lob igiennem Aarerne, og ved disse
stsrre Afsondringer, fornemmelig igiennem Huden og
Vandgangen, mister Blodet meget af sine flygtige og
sine Dele, hvoraf det bliver mindre vandigt og
tykkere.
Drikkes en stsrre Mcengde af Bramdeviin,
blive disse benævnte Virkninger stsrre og Blodets Be-
vcegelse heftigere. Legemets og Stelens Kræfter voxs
i Forhold til den indtagne Mcengde, til den hsjeste
Grad,