Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten
Forfatter: Rudolf Buchhave
År: 1788
Sider: 224
UDK: 663.5
DOI: 10.48563/dtu-0000019
Emne: brændevin
Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350 Fierde Afdeling.
Oliedeele paa denne Maade komne ind i Bloder. W
dette virkelige« ffeer saaledes, overbevises man derved^
at alle de oventil benævnte Tilfælde paakomme strap
ester Brændevmets Nydelse, ja derved, at det forffaft
ser en Munterhed naar det allene tages i Munden
Uden at synkes, eller naar Dunsterne deraf i en længere
Tid kunne finde Lejlighed at trække sig ind i Legemet;
thi ffulde det gaae den almindelige Omvej ind i Blo-
det igiennem Tarmerne og Mælkegangene, kunne dis-
se Virkninger ikke vise sig faa hastelig o).
De flygtige Qliedeele, fom saaledes komme ind i
Blodet, angribe fsrst Nerverne, som af denne igien-
nemtrcrngende og ffarpe Deel af Brændeviinet blive
pirrede. Formedelst denne stcerke Pirren foraarsages
en stsrre Folelse, der driver Legemers faste Dele til
en sterre Virksomhed, og da Hicrtet af alle disse De-
le er det folsomste, tvinges det til at drage sig oftere,
end naturligviis, tilsammen, og at fremffyde det
igiennemgaaende Blod og de svrige Vcrdffer med en
sisrre Krast. Pulsflagene findes nu stcerkere og ha-
stigere. Blodet trænger ind igiennem sine sædvanlige
Gange med en sterre Kraft og stsrre Gesvindighed.
Alle
L) Nogle ville aldeles nagtt denne Oliens Jndsuelse i Blo-
det, og angive, ak Suerorcnes Aabninger trække sig sam.
men og hindre dcUS Indgang, naar de bersres deraf;
men denne Paastand bliver igiendrevet, ttctar Man 6e<
rænker, at denne flyMe Olie baade ved Varmen er giore
flygtigere, saaog ved de killsbende Vædsscr tyndere, ej at
tale om Vanen; og derfor lettelig indsniaer sig baade for<
xyntzek, faaog tilligemed Nceringssafternr.