Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded-Virkninger i det menneff. re. 357 ved at opvarme, opvækker Madlysten g), kort, naar der drikkes forsigtigen, fordriver det Gysninger, Træthed, Rystelse, ja Bekymringer, Melancholie, Bedrovelse; det foreger Madlysten, Fordøjelsen, Blodets Omlob, Ssvnen, Varmen, Farven, Mun- terheden, (Hæmmeth). Denne BrændeviinetS Krast, seger James Lind at forbedre: Den allertienligste Spi- ritus siger han i), fom en Seemand kan bruge, som en hiertestyrkende Dram i den kolde Vintertid, er Hvidlogs - Brændeviin, han vil finde en meget min- dre Deel deras at varme hans Mave bedre, end bart Brcendeviin. Formedelst dets Krast at pirre Maven til en stærkere Sammendragelse, er det Vmddrwende hos de Mennesker, som i ovrigt ere friffe, da det fordri- ver Opblæselser. Det frembringer, siger bruger k), en Felelse i Maven, der drager tvende helbredende Virkninger efter sig, da det ej allenesie opvækker et stærkere Tillob af Vædskerne til Maven, men endog foreger dens sammendragende Kraft. , Jeg er vis paa, at man oftere vilde hore Klager over fordervede Maver, dersom ikke de fleste i saadant Fald helbrede- de sig selv formedelst Brændeviinet. De Besværlig- heder, som have sin Oprindelse afOpblceselser, saa- Z 3 som g) Linnæus I. c. png. 273. Tb. Bartholin 1. c. pag. 340. h) Linn. 1 c. pag. 186. i) Forsøg om de allerkraftigste Midler til at bevare Ssefolke« nes Helbred. S- 27. k) Joh. Gottl Klklger Diæt vdcr LebenSordnung. S- 29Z