ForsideBøgerAfhandling om Brændeviin …for Mennesket og Staten

Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Forfatter: Rudolf Buchhave

År: 1788

Sider: 224

UDK: 663.5

DOI: 10.48563/dtu-0000019

Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
Branded. Virkninger i det memiess. :c. 367 Mamen eg Tarmene, befordrer Blodets Omlob, er vederqvrrgende, og iden sande Forstand kan være et LivS Balsom, kan en Læge, der tiender det-Arbejde, hvorunder den gemeene Mand, liig et mishandlet Ar- bejdsdyr, aldrig nægte, uden at man jo kunde fore- kaste ham en skolemæssig Egensindighed. Dette kan fornemmelig siges om den gemeene Mand, som boer r kolde Lande, om Soldaten, som ligger i Lejr under frie Himmel i tynde Klæder, om Skipperen, og den fattige Daglonner, som nedsvælger den groveste Næ- ring, Uden nogen Tilsætning af pirrende Drikke eller Kryder, og maae lcedffe sin Torst med flet Vand, som strap formedelst det overmande store Arbejde, drypper igien som Sveed ned paa Ryggen. Brcmde-- viinet Mffer herforuden den bredtese Daglonner den vigtige Tieneste, at det svækker Fslelsen til Hungeren. De som i vore Lande rejse, siger Linnceus s), tage i ethvert Vertshuus en liden Drik, Uden Drukken- jtkab eller anden Ulejlighed, og vinde Kræfter derved. Man seer Arbejdere dagligen uskraffet at igientage den- ne Drik, og finder deres Kræfter derved styrkede. Desom grave i Bergvcerkerne, eller arbejde i vore Smede-Vcerkstceder, betiene sig ofte af denne Drik, Uden hvilken de ncrgte, at kunne taale den Udmattelse og Sveed, som Ilden soraarsager. Overalt bekræft rer de daglige Exempted, at Sveeden hindres ved denne Drik om Sommeren, da det er bekiendt, jo svagere et Menneske er, desto tilbojeligere er han til at S) 1. c. pag. 26s.