Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded. Virkninger i det metiness. te* 373 lob, hvor den strax yttrer sin hidsige Virkning; Sy^ ren derimod, som et fast og uflygrigt Væsen, bliver lcenge tilbage i Indvoldene, og ikke udett fortyndet og langsomt sniger sig igiennem Mælkevejen ind i Blo- der, endog længe efter at den flygtige Deels Virknin- ger ere forbi. De virke altsaa begge paa forskielli- ge Tider, Fslgerne blive forffiellige, og Virknin- gerne ophæve ikke hinanden. Af disse tvende Virk- ningsmaader, kan man udleede alle BrcmdeviinetS onde Folger, hvilke umiddelbar enten befordres as enhver Virkningsmaade især, eller af begge tilsam- men. Ved at indtage Brændeviinet, bemærkes strax, at Spsttet i Munden bliver tykt og flimigtt Denne sortykkende Egenskab beholder Brcendeviinet efterat det er kommet i Maven og Tarmene, hvor det forrykker de sæbeagtige Fuglighcder, font under For- Lsjelsen udgyde sig af de der liggende Kirtler, for at tilberede Næringssaften. Herudover skeer det, at disse Vædffer selv hverken kunne tilbørlig blandes imcl- lem sig selv, ikke heller frembringe saa veen og fuld- kommen en Næringssaft, som der udfordreS til Lege- rncLS Opholdelse b). At der efter en stor Mængde indtaget Brcendeviin kan opstaae en brcendende Heede »Munden, Ganen og Halsen, som Bilguer kalder Halsbrynde c), er meget begribeligt; men at der af Halsen sknlde under samme Omstændighed opkomme en blaae EtU, som endog efter Doden skulle vedblive, hvilket Almuen deels troer og decks foregiver, at A a Z have 1») Langhans von den Lastem. S- IZ. c) l. c. S- 147.