Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

374 Fierde Afdeling. Have seek, er endnu ikke af troværdige Vidner beviift, rndffiendt Krunitz beretter dette efter nogle Polffe Skribenters, og Gmelin har hsrt det bekræfte, ej atteene i Siberien, men endog i Rusland cl), tviv- ler dog Littdenftolpe herom e), 03 ligeledes Lin« Ncrus, som fortæller f), at have seer et Menneske som var drukkent af denne Drik paa Gaden i Upsal, af hvis Hals udgik en hvidagtig Damp, han herte, de hosftaaende oste at fordre Mælk, og at raabe, dee var Ild i Halsen paa den Elendige; men han kunne ved den klare Dag ikke see nogen lys Lue, efhellee troer han, at Udaaridningen ffulde have virst den, tzm det havde vcsret msrkt. Man Hav kcrnge kiendt den brandbare Olies Egenskab, at sætte Blodet r en overordentlig Bevce- Selse g) hos dem, som drikke det daglrgen, og oste Underholde denne Bloders Bevægelse ligesom i en hid- stg og daglig vedvarende Feber , hvorved en stærk Ud- dampmng og Sveed h) befordres, fornemmelig hos dem, som dertil ere hengivne af Naturen. Denne stærke Uddampmng be rev er Blodet de nødvendige Vanddeete f. og med dem beit fiinesie og nærsomste Deel, der skal underholde og styrke Legemet. Blo- det d) Franck I. c. 558- e) 1 c- 567. fj 1 C. Vol. VIL P3F. 2?O. x) Bartholin J. o pag. 340. <— Baldinger Nems Maga> zm ffit Aerzie, 491. d) Linn. Amoenit. Acad. Vol, VII. pag. 269. — Bal- dinger 1 c.