Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Z92 Fierde Afdeling. disse Slurke saameget, at hans ærligeHyponchondrist henfaldt til forfærdelige Bangheder, 2Enqstelftr, heftige Buqlob, og dm yderfte Fortvivlelse saa ofte Fruen syntes overmande sælsom. Brændeviinet siger Weickard h), gror Spiserne endnu fastere og uoploftli- gere, det trækker Mavens udvidende Sider noget til-^ sammen, opmuntrer eller pirrer Nerverne, og for- aarsager, at Opblæselftrne sor en Deel bliver stedt op ester, den evrige spiste Mad tilligemed Opblæftlftrne blive drevne i Tarmernc hvor der er mere Plads for Opblæselserne, og derover foles en mindre Besvær- lighed. Denne Giennemrejse bliver ofte bekiendt- giort ved en Gurren. Imidlertid er den ganske Massa her ligesaa lidet, og endnn mindre, ffikket til Mcelksast eller Næring ssm den var i Maven. Vi Have altsaa intet vundet derved, men fole endnu tilli- ge den Skade, som Brcendeviinet scedvanligm ester- lader. Naar denne Afmarsch af Maven ej fslger, saa bliver efter nogle Timer, og efter den forste Hee- des Bortgang al den forrige Besværing fornyet og foreger af den efterladte Syre. Hvad hielper da en igientagen Dram'? og atter efter nogle Timer? atter Brændeviin, elendige Nodhtelp' en bedrøvelig Skieb- Ue, naar man evig skal uddrive Dievle ved Beelze- Lu5, Ruus med Ruus. Mælkssaften som ved For- dejelsen beredes af Maden og natmligviis bov være rnild, tynd og flydende, ar den lettelrg kan gaae igien- «em de sine tiltrækkende Suersr, Tarmhindens Kirt- ler h) 1. c. S.2IQ,