Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded. Virkninger i det menneff. rc. 393 ler og Mælkegangen, bekommer af Brændevimets Virkning en urigtig og slet Beskaffenhed, bliver syrlig, tyk og ubeqvem til ar giennemvandre de fine Ganqe. At den maae bekomme en Syrlighed af Madens surs Giæring behsver intet Beviis, da Vandet bliver li- gesom Kilden er, og Gaubius herforuden tillægger Mælkesastcn iblandt andre Fejl, endog denne: ar den kan bekomme en SyrlLghed af de nydte suure og sammenklumpende Ting i), og at den heraf saavelsom uf Brændcviinet selv der foraarsager alle Legemets VcedfferS Sammenlobning, faaer en storre Sam- wenhceng og bliver tykkere, bevidner qlle Læger, k) Denne Mcelkesastens tykke og skarpe BeMf- fenhed drager atter andre onde Tilfælde ester sig. Ved at nærme sig til Tarmenes Sueror foranlediger den pirrende Syrlighed, at disse trække sig tilsammen, og tildecls udelukke Mælkesaftens Indgang 1), der blan- der sig med Tarmenes evrige Ureenhed, hvormed den gaaer ud af Legemet, som fslgelig derfor ikke faaer fut tilbørlige (Ræling, tildeels indsniger sig vel noget af Mcelkesaflen, men da denne er for tyk og uskikket til at vandre igiennem de fine Gange, faa opkomnree der Forstoppelse i TarmhindenS Kirtler m), hvilke omsider giermemlade lidet eller intet af denne for Lege- B b 5 mets i) Inftitutio Pathologiae Medicinsk pog. t$t. k) Hofm. Med, Rat. Syft. Tom, IV, Pars IL pag. 266 & 338. — Langhans 1. c. ®. 13. l) Lindenft. I. c. png. 574, — Oanbills 1. c. — Langhans 1. c, G- 13.14- m) E>anbiUZ L c. pag. 153.