Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Branded. Virkninger i det mermeff. rc» 407 at Europæerne der ofte misbruge Riis-Brcmdevimet saaledes, at Malabarerne selv forfærdes derover, og Bontius toer, at Jorden i Ostindien ikke vilde slugs fa a mange Lug, dersom de Hollander Matroser ej drak saameget Brcendeviin. Ulloa bevidner: at man finder flere Koner end Mcmd i Peru, fornem- melig fordi disse i deres Ungdom odelcegge sig ved Fyl-- Leriet af Tafra. Endelig haves adskillige Epempler paa Brændeviinets gienncmtrængende Kraft, og den Mængde af brændbare Deele son; der har efterladt sig i de Legemer, der, imedens de levede, ere fyldte rncd Brcendeviin, og som derfor lettelig kunde forbræn- deS. Saaledes fortæller Wilmer: at man bar fun- det et Liig af en Kone, fom stedse havde fyldet sig med Sukker - Brcendeviin, ligesom Grevinde Zangerina Bandt, og hvis dode Krop blev forbrændt til Affe lige indtil Benene, da der den fslgende Dag hændet- seviis opkom Ildebrand i Stuen hvor hun laaes)), om en ligedan Hændelse melder Dupont q)* z Femte Afdeling. Punschens Skadelighed. ^5 de sildigere Tider har man efter Vestindianernes, rnaaskee Engelændcrnes, Exempel begyndt at drikke C c 4 Punsch p) Philofoph. Transact, Vol. LXIV. pag. 340. q) Diflertatio de corporis bumani incendiis Ipontamis. Lugd. Batav.