Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 236 —
afpasses efter Formaalet med Skibet (Passagerer, Fragt eller begge Dele),
men det maa altid erindres, at Fremdrivning ved Hastigheder, der nød-
vendiggør stærk Forcering af Fyringen, i Reglen er uøkonomisk.
Jo bedre Skibets Fremdrivningsforhold kendes, des sikrere lader den
fordelagtigste Hastighed sig bestemme. Som almindelig Regel er det i
søgaaende Dampere tilraadeligt, naar Fremdrivningsforholdene ikke kendes
nøje, at gaa med den Hastighed, som svarer til 3/a Maskineriets fulde
Ydelse.
Paa Overfarter af kun et Par Timers Varighed vil man som Hoved-
regel opnaa den største Hastighed med en stor Maskine og smaa Kedler,
thi Maskinen kan da bruge megen Damp, Kedlerne vejer lidt, — Skibets
Deplacement bliver mindre, — og Kedlerne kan forceres paa hele Over-
farten uden Fyrrensning m. ni. Paa længere Rejser til Søs derimod
opnaas de bedste Resultater med en Maskine, der kun netop er stor
nok til den nødvendige Ydelse, og store Kedler, der er billige Damp-
udviklere; man maa altid være varsom med at lade en kort Prøve være
Maal for, hvad man kan opnaa paa en lang Rejse (§ 365).
Er Hastigheden fastsat, bliver det Maskinmesterens Opgave at ved-
ligeholde den med det mindst mulige Kulforbrug. Har Skibet flere Kedler,
kan der ved lavere Hastigheder blive Tale om kun at benytte enkelte
af dem. Som Hovedregel er det mest økonomisk at gaa med mange
Kedler og magelig Fyring fremfor forceret Fyring i et færre Antal Kedler.
Skal man klin dampe i ganske kort Tid (nogle Timer), vil det dog ofte
være fordelagtigst at gaa med et ringe Antal Kedler, idet man da sparer
de Kul, som ellers vilde medgaa til Opfyring i de ikke benyttede Kedler.
I befærdede Farvande bør man dog altid være sikker paa, at der i Ked-
lerne er Reservekraft nok til, at Skruen i paakommende Tilfælde har
den fornødne Magt over Skibet.
Har Skibet Vandrørskedler, hvor Rensning af Kedelrørenes Yder-
sider kan være omstændelig, lønner det sig paa længere Overfarter bedst
ikke samtidigt at have alle Kedlerne i Brug; man kan da give de ikke
benyttede Kedler en grundig Rensning.
Ved passende Vekslen drager man Omsorg for, at alle Kedlerne er
lige længe i Brug.
Eksempel. En Passagerdamper bruger ved 13 Knob 120 kg pr. Sm og ved 15 Knob
240 kg pr Sm. Hvor mange Tons Kul vil der spares, og hvor mange Timer bliver
Rejsen længere ved at gaa med 13 Knob fremfor ved 15 Knob paa en 1000 Sm lang Rejse?
Der spares (240 — 120) • 1000 = 120 t.
u ■ 1000 1000
Hejsen varer —-----= c. 10 Timer længere.
380. Skibsmaskineriets Økonomi. Kedlens Virkningsgrad. Skibets
Fremdrivningsmaskineri forbruger Brændstof for at kunne udrette dets
nyttige Arbejde: overvinde Skibsmodstanden; vil man bestemme dets