Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 236 — afpasses efter Formaalet med Skibet (Passagerer, Fragt eller begge Dele), men det maa altid erindres, at Fremdrivning ved Hastigheder, der nød- vendiggør stærk Forcering af Fyringen, i Reglen er uøkonomisk. Jo bedre Skibets Fremdrivningsforhold kendes, des sikrere lader den fordelagtigste Hastighed sig bestemme. Som almindelig Regel er det i søgaaende Dampere tilraadeligt, naar Fremdrivningsforholdene ikke kendes nøje, at gaa med den Hastighed, som svarer til 3/a Maskineriets fulde Ydelse. Paa Overfarter af kun et Par Timers Varighed vil man som Hoved- regel opnaa den største Hastighed med en stor Maskine og smaa Kedler, thi Maskinen kan da bruge megen Damp, Kedlerne vejer lidt, — Skibets Deplacement bliver mindre, — og Kedlerne kan forceres paa hele Over- farten uden Fyrrensning m. ni. Paa længere Rejser til Søs derimod opnaas de bedste Resultater med en Maskine, der kun netop er stor nok til den nødvendige Ydelse, og store Kedler, der er billige Damp- udviklere; man maa altid være varsom med at lade en kort Prøve være Maal for, hvad man kan opnaa paa en lang Rejse (§ 365). Er Hastigheden fastsat, bliver det Maskinmesterens Opgave at ved- ligeholde den med det mindst mulige Kulforbrug. Har Skibet flere Kedler, kan der ved lavere Hastigheder blive Tale om kun at benytte enkelte af dem. Som Hovedregel er det mest økonomisk at gaa med mange Kedler og magelig Fyring fremfor forceret Fyring i et færre Antal Kedler. Skal man klin dampe i ganske kort Tid (nogle Timer), vil det dog ofte være fordelagtigst at gaa med et ringe Antal Kedler, idet man da sparer de Kul, som ellers vilde medgaa til Opfyring i de ikke benyttede Kedler. I befærdede Farvande bør man dog altid være sikker paa, at der i Ked- lerne er Reservekraft nok til, at Skruen i paakommende Tilfælde har den fornødne Magt over Skibet. Har Skibet Vandrørskedler, hvor Rensning af Kedelrørenes Yder- sider kan være omstændelig, lønner det sig paa længere Overfarter bedst ikke samtidigt at have alle Kedlerne i Brug; man kan da give de ikke benyttede Kedler en grundig Rensning. Ved passende Vekslen drager man Omsorg for, at alle Kedlerne er lige længe i Brug. Eksempel. En Passagerdamper bruger ved 13 Knob 120 kg pr. Sm og ved 15 Knob 240 kg pr Sm. Hvor mange Tons Kul vil der spares, og hvor mange Timer bliver Rejsen længere ved at gaa med 13 Knob fremfor ved 15 Knob paa en 1000 Sm lang Rejse? Der spares (240 — 120) • 1000 = 120 t. u ■ 1000 1000 Hejsen varer —-----= c. 10 Timer længere. 380. Skibsmaskineriets Økonomi. Kedlens Virkningsgrad. Skibets Fremdrivningsmaskineri forbruger Brændstof for at kunne udrette dets nyttige Arbejde: overvinde Skibsmodstanden; vil man bestemme dets