Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— IG- uden Hoved, men med Snit til Møtrikken. En Skrue med Kærv i Hovedet er vist i Fig. 24 paa Blad II (Fig. II, 24). Sammenskruning benyttes fortrinsvis ved Samlinger, som skal kunne adskilles; ofte lettes Forfærdigelsen, eller Bekostningen for- mindskes ved at forfærdige Genstanden i flere Dele, som skrues sam- men. Mellem Delenes Anlægsflader er det ofte nødvendigt at anbringe et Tætningsmiddel; 8) Sammennitning (riveting) bruges, naar Forbindelsen skal være urok- kelig og varig. Skal to Plader samles ved Nitning, lokkes (punch) eller bores (drill) Huller i dem; de lægges over hinanden saaledes, at Pla- dehullerne staar lige for hinanden; Naglen varmes, isættes, og et Hoved, Sluthovedet (rivet point), dannes med en Knapmager (snap) ved Haandnitning (hand riveting) eller med Nittemaskine (riveling machine). Naar Naglen er bleven kold, holder den Pladerne sammen med forøget Kraft paa Grund af dens Sammentrækning. Man benytter Samling ved Overlægning (lap joint) eller med Stød- skinner (butt joint). I første Tilfælde lægges Pladernes Kanter over hinanden (Fig. 9); i sidste Tilfælde støder Pladekanterne tæt sammen, og Pladestykker paa Pladernes ene Side eller paa begge Si'der (Fig. 10) anbringes over Stødet og samles til Pladerne med gennem gaaende Nagler. Naglerne stilles i een Række, enkelt (single) Nitning (den ene Samling i Fig. 13), i to Rækker, dobbelt (double) Nitning (den ene Samling i Fig. 13 og 14), eller i tre Rækker, treradet (treble) Nitning (den ene Samling i Fig. 14 og 15), afhængig af den Styrke, Samlin- gen skal besidde. I dobbelt og treradet Nitning kan Naglerne være stillede enten i Kæde (chain riveting) (Fig. 13) eller i Siksak (zigzag riveting) (Fig. 14 og 15). Ved treradet Siksak-Nitning udelades ofte Nagler i Rækkerne fjernest fra Samlingslinien (Fig. 15). Naglerne er af Jern eller Staal. De har Sæthoveder (rivet head) og Sluthoveder, som de i Fig. 23 viste Nagler. Er Hullerne borede (Kedelbygning), er de og Naglerne cylindriske; er Hullerne lokkede (Skibbygning), er de og Naglerne svagt koniske. I sidste Tilfælde holder Naglerne Pladerne sammen, selv om deres Hoveder skulde springe af. Samlingerne skal være enten stærke (f. Eks. Kraner), eller tætte (f. Eks. Tanke), eller baade stærke og tætte (f. Eks. Dampkedler). Her- efter afpasses Naglernes Diameter, Nagledelingen (pitch) og Nagleræk- kernes Antal. Ved vandtætte Samlinger stemmes (caulk) Plader og Nagler langs Kanter og Omkreds med en Stemmer (caulking tool). 22. Stoppeindretninger mod Møtrikkers Losskruning (locking arrange- ment for nuts) skal hindre Møtrikker paa sammenskruede Dele, som er