Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— IG-
uden Hoved, men med Snit til Møtrikken. En Skrue med Kærv i
Hovedet er vist i Fig. 24 paa Blad II (Fig. II, 24).
Sammenskruning benyttes fortrinsvis ved Samlinger, som skal
kunne adskilles; ofte lettes Forfærdigelsen, eller Bekostningen for-
mindskes ved at forfærdige Genstanden i flere Dele, som skrues sam-
men. Mellem Delenes Anlægsflader er det ofte nødvendigt at anbringe
et Tætningsmiddel;
8) Sammennitning (riveting) bruges, naar Forbindelsen skal være urok-
kelig og varig. Skal to Plader samles ved Nitning, lokkes (punch) eller
bores (drill) Huller i dem; de lægges over hinanden saaledes, at Pla-
dehullerne staar lige for hinanden; Naglen varmes, isættes, og et
Hoved, Sluthovedet (rivet point), dannes med en Knapmager (snap)
ved Haandnitning (hand riveting) eller med Nittemaskine (riveling
machine). Naar Naglen er bleven kold, holder den Pladerne sammen
med forøget Kraft paa Grund af dens Sammentrækning.
Man benytter Samling ved Overlægning (lap joint) eller med Stød-
skinner (butt joint). I første Tilfælde lægges Pladernes Kanter over
hinanden (Fig. 9); i sidste Tilfælde støder Pladekanterne tæt sammen,
og Pladestykker paa Pladernes ene Side eller paa begge Si'der (Fig. 10)
anbringes over Stødet og samles til Pladerne med gennem gaaende
Nagler.
Naglerne stilles i een Række, enkelt (single) Nitning (den ene
Samling i Fig. 13), i to Rækker, dobbelt (double) Nitning (den ene
Samling i Fig. 13 og 14), eller i tre Rækker, treradet (treble) Nitning
(den ene Samling i Fig. 14 og 15), afhængig af den Styrke, Samlin-
gen skal besidde. I dobbelt og treradet Nitning kan Naglerne være
stillede enten i Kæde (chain riveting) (Fig. 13) eller i Siksak (zigzag
riveting) (Fig. 14 og 15). Ved treradet Siksak-Nitning udelades ofte
Nagler i Rækkerne fjernest fra Samlingslinien (Fig. 15).
Naglerne er af Jern eller Staal. De har Sæthoveder (rivet head)
og Sluthoveder, som de i Fig. 23 viste Nagler. Er Hullerne borede
(Kedelbygning), er de og Naglerne cylindriske; er Hullerne lokkede
(Skibbygning), er de og Naglerne svagt koniske. I sidste Tilfælde
holder Naglerne Pladerne sammen, selv om deres Hoveder skulde
springe af.
Samlingerne skal være enten stærke (f. Eks. Kraner), eller tætte
(f. Eks. Tanke), eller baade stærke og tætte (f. Eks. Dampkedler). Her-
efter afpasses Naglernes Diameter, Nagledelingen (pitch) og Nagleræk-
kernes Antal. Ved vandtætte Samlinger stemmes (caulk) Plader og
Nagler langs Kanter og Omkreds med en Stemmer (caulking tool).
22. Stoppeindretninger mod Møtrikkers Losskruning (locking arrange-
ment for nuts) skal hindre Møtrikker paa sammenskruede Dele, som er