Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 40 —
71. Varmetabene i Kedlen. Forskellen mellem Kullenes Brændværdi
og den nyttige Varmemængde er Tab, som kan henføres til følgende
Poster:
a) Røggassens Spildevarme-, en Del af den kan dog komme til Nytte
(§ 72);
b) Tab ved ubrændte Kulstykker, som falder gennem Risten eller
føres bort med Røgen;
c) Tab ved ubrændte Gasarter eller ved Dannelsen af Kulilte i Stedet
for Kulsyre, allsaa i det hele taget Tab ved ufuldstændig Forbrænding;
d) Tab ved Fugtighed i Kullene, idet der medgaar Varme til dens
Fordampning;
e) Tab ved Varmeudstraaling fra Kedlen; det er ikke af Betydning,
naar Kedlen omhyggeligt er klædt med slette Varmeledere;
f) Tab ved vaad Damp, idet den Varmemængde, som det af Dampen
inedrevne Vand besidder, ikke kommer til Nytte.
Tabet ved Spildevarmen beløber sig til omkr. og de øvrige Tab
omkr. 78 af Brændværdien; de sidstnævnte er uden Betydning i godt
konstruerede Kedler, naar Fyringen passes omhyggeligt, og Kullene
er tørre.
72. Udnytte Spildevarmen. Da Varmegraden i en moderne Kedels
Vand- og Damprum er omkr. 200°, og* Yderluftens Varmegrad er væ-
sentligt lavere, og da Skorstenens Varmegrad med naturlig Træk er omkr
300°. kan Varmegradsforskellen udnyttes til forskellige Formaal:
a) opvarme Kedeldampen over Mætningsvarmegraden: overhede den
i Overhedere-, nu til Dags anbringes dog Overhederne sædvanligt paa et
varmere Sted (Kedelrørene) end i Optrækket, for at man kan faa en
varmere Damp (§§ 84 og 108);
b) opvarme Forbrændingsluften i Luftforvarmere (§ 112);
c) opvarme Fødevandet (feed water) i særlige Fødevandsforvarmere
(§ 188).
Hvor der særlig tilstræbes Økonomi, anvendes økonomisk, kunstig
Træk, idet man da kan udnytte hele den Overvarme, Røggassen besidder,
uden at Trækken lider derved.
73. Brændeoliefyring. Medens Kul kan forbrænde urørt uden forud-
gaaende Sønderdeling, maa Brændeolie først underkastes en Forstøvning
(atomization); jo finere den forstøves, des fuldstændigere kan Forbræn-
dingen blive. Sædvanligt opvarmes Forbrændingsluften og Brændeolien
forinden Forstøvningen. Denne kan opnaas ved a) mekaniske iMidler,
b) Damp eller c) Trykluft.
a) Mekanisk Forstøvning bruges nu hyppigst. En Trykoliepumpe
presser Brændeolien gennem en ved Kedlens Front foran Fyret anbragt
Brænder (burner), hvorved den forstøves, straaler ud i Ildstedet, blandes