Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 40 — 71. Varmetabene i Kedlen. Forskellen mellem Kullenes Brændværdi og den nyttige Varmemængde er Tab, som kan henføres til følgende Poster: a) Røggassens Spildevarme-, en Del af den kan dog komme til Nytte (§ 72); b) Tab ved ubrændte Kulstykker, som falder gennem Risten eller føres bort med Røgen; c) Tab ved ubrændte Gasarter eller ved Dannelsen af Kulilte i Stedet for Kulsyre, allsaa i det hele taget Tab ved ufuldstændig Forbrænding; d) Tab ved Fugtighed i Kullene, idet der medgaar Varme til dens Fordampning; e) Tab ved Varmeudstraaling fra Kedlen; det er ikke af Betydning, naar Kedlen omhyggeligt er klædt med slette Varmeledere; f) Tab ved vaad Damp, idet den Varmemængde, som det af Dampen inedrevne Vand besidder, ikke kommer til Nytte. Tabet ved Spildevarmen beløber sig til omkr. og de øvrige Tab omkr. 78 af Brændværdien; de sidstnævnte er uden Betydning i godt konstruerede Kedler, naar Fyringen passes omhyggeligt, og Kullene er tørre. 72. Udnytte Spildevarmen. Da Varmegraden i en moderne Kedels Vand- og Damprum er omkr. 200°, og* Yderluftens Varmegrad er væ- sentligt lavere, og da Skorstenens Varmegrad med naturlig Træk er omkr 300°. kan Varmegradsforskellen udnyttes til forskellige Formaal: a) opvarme Kedeldampen over Mætningsvarmegraden: overhede den i Overhedere-, nu til Dags anbringes dog Overhederne sædvanligt paa et varmere Sted (Kedelrørene) end i Optrækket, for at man kan faa en varmere Damp (§§ 84 og 108); b) opvarme Forbrændingsluften i Luftforvarmere (§ 112); c) opvarme Fødevandet (feed water) i særlige Fødevandsforvarmere (§ 188). Hvor der særlig tilstræbes Økonomi, anvendes økonomisk, kunstig Træk, idet man da kan udnytte hele den Overvarme, Røggassen besidder, uden at Trækken lider derved. 73. Brændeoliefyring. Medens Kul kan forbrænde urørt uden forud- gaaende Sønderdeling, maa Brændeolie først underkastes en Forstøvning (atomization); jo finere den forstøves, des fuldstændigere kan Forbræn- dingen blive. Sædvanligt opvarmes Forbrændingsluften og Brændeolien forinden Forstøvningen. Denne kan opnaas ved a) mekaniske iMidler, b) Damp eller c) Trykluft. a) Mekanisk Forstøvning bruges nu hyppigst. En Trykoliepumpe presser Brændeolien gennem en ved Kedlens Front foran Fyret anbragt Brænder (burner), hvorved den forstøves, straaler ud i Ildstedet, blandes